Hovedbillede
Billede
Titel

Her er vinderne af DMA Jazz 2019!

Dato
Intro

Bremen Teater lagde i aften scene til den årlige uddeling af Danish Music Awards statuetter til den danske jazzscene. Se hvem der blev aftenens store vindere.

Waves
Indhold

Her til aften blev et overdådigt show, hvor vært, Jeanett Albeck, satte en festlig ramme i et propfyldt Bremen Teater i København. Otte priser blev uddelt og syv forskellige jazzbands gav deres bud på dansk jazz anno 2019.

Simon Toldam Trio vandt hovedprisen Årets Danske Jazzudgivelse for det sublime album Omhu, der af juryen blev kaldt for en telepatisk sammenspillet orgamisme. Årets Danske Vokaljazzudgivelse gik til Søren Siegumfeldts String Swing with Meschiya Lake, der har "skabt en helstøbt musikalsk gumbo, hvor nydelsen udløser både hårrejsning og gåsehud".

Prisen for Årets Danske Særudgivelse gik til trioen bestående af Jesper Zeuthen, Jacob Anderskov og Anders Vestergaard. Trioen vandt for deres kontrollerede, dynamiske medrivende værk Out of the Spectacle. 

Svaneborg Kardyb vandt hele to statuetter i kategorierne Årets Nye Danske Jazznavn og Årets Danske Jazzkomponist på baggrund af deres debutalbum Knob. Her roste juryen blandt andet duoen for at udvise stort kunstnerisk overskud, at levere simpel og afslappende musik, der samtidig er chancefyldt og risikobetonet.   

Årets Vindere:

Årets Danske Jazzudgivelse
Simon Toldam Trio – Omhu (ILK Music)

Årets Danske Jazzkomponist
Nikolaj Svaneborg og Jonas Kardyb for Svaneborg Kardyb – Knob (Blikflak)

Årets Danske Særudgivelse
Jesper Zeuthen, Jacob Anderskov, Anders Vestergaard - Out of the Spectacle (ILK Music)

Årets Danske Vokaljazzudgivelse
Søren Siegumfeldts String Swing with Meschiya Lake - This is Meschiya Lake (Stunt)

Årets Nye Danske Jazznavn
Svaneborg Kardyb – Knob (Blikflak)

Årets Børnejazznavn
Thomas Ousager - Trommerum Express

JazzDanmark Prisen
Aarhus Jazz Orchestra for We, Robots. Koncert og seminar om kunstig intelligens.

P8 Jazz-prisen
Karsten Bech som initiativtager til og sekretariatschef for festivalen Jazz i Trekanten i Trekantområdet.  

Billede
Overvældede og stolte vindere af to DMA-statuetter for Årets Nye Danske Jazznavn og Årets Danske Jazzkomponist, Nikolaj Svaneborg og Jonas Kardyb. Foto: Kristoffer Juel
Billede
Jeanett Albeck og Dawda Jobarteh fremførte en smuk musikalsk hyldest (Tykke in Mandinka) til nu afdøde Master Fatman, der igennem flere år blandt andet var vært på DMA Jazz. Foto: Kristoffer Juel
Billede
Fringe Jazz Fest Band med Karen Mukupa sørgede for at holde festen i gang i salen og videre ud til efterfesten. Foto: Kristoffer Juel

Arrangør & partnere: Genreorganisationen JazzDanmark arrangerer og afvikler Danish Music Awards Jazz i samarbejde med Bremen Teater, TV2 Lorry og DR P8 Jazz.

Yderligere bidragydere: Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund, Beckett-fonden og Musikforlæggerne.

Du kan gense eller genlytte til showet på henholdsvis
TV2 Lorry og DR P8 Jazz.

Scenografi: af Astrid Lynge Ottosen.