Hovedbillede
Billede
DSC04072
Titel

Musikorganisationer sætter fokus på køns(u)balancen

Dato
Intro

Fem musikorganisationer sætter fokus og friske tal på kønsbalancen i deres eget bagland.

Waves
Indhold

Fem musikorganisationer sætter fokus og friske tal på kønsbalancen i deres eget bagland. 

Danmark har rigt, sprudlende og spændende musikliv. Men også et musikliv med nogle mangler. Der er blandt andet for få kvinder i musikbranchen, og dansk musik går på den baggrund glip af talent.

Det mener i hvert fald de fem musikorganisationer Dansk Live, Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund, JazzDanmark og Gramex. De er derfor gået sammen for at sætte fokus på diversitet og køns(u)balancen i musikbranchen. 

Det har de gjort på en række åbne morgenmøder støttet af Statens Kunstfond, hvor musikbranchen og andre aktører har kunnet mødes og snakke diversitet med udgangspunkt i konkrete initiativer. Nu følger organisationerne op med de seneste tal fra egne rækker. Resultatet er en undersøgelse, der gør status på kønsbalancen i et bredt udsnit af dansk musikliv lige nu og her.

Samtidig inviterer organisationerne til dialog og debat mellem musiklivets aktører – både på et fælles morgenmøde på musikbranchefestivalen SPOT i dag, fredag d.5.maj, men også i det daglige arbejde i alle hjørner og lag af musikkens økosystem.

For organisationerne er diversitet med til at sikre kvalitet, alsidighed i genrer og udvikling i musiklivet. Ikke kun i forhold til køn, men på tværs af en række parametre som for eksempel alder, geografi, etnicitet, uddannelsesniveau, social baggrund mv. 

Med de aktuelle tal og morgenmøderne, som de håber at fortsætte ude i landet til efteråret, ønsker organisationerne at anspore sig selv og andre aktører tage bolden op og arbejde for mere diversitet i alle led af musikkens fødekæde.

Foruden organisationernes undersøgelse af kønsbalancen i egne rækker lancerer Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik samtidig på SPOT Festival deres nye charter for diversitet i musikbranchen under overskriften “Fold Musik Ud”. 

Hent undersøgelsen her:
Diversitet i musikbranchen - Mod en bedre kønsbalance.pdf

Dokumenter