Hovedbillede
Billede
Titel

Musiksanseriet vinder Børnejazzprisen 2023

Dato
Intro

I dag kunne mere end 200 lydhøre og engagerede lokale børn fra 2.- 4. klasse opleve tre forskellige børnejazzbands på Posten i Odense.

Waves
Indhold

I dag kunne mere end 200 lydhøre og engagerede lokale børn fra 2.- 4. klasse opleve tre forskellige børnejazzbands på Posten i Odense. Formiddagen bød på medrivende musik, dans, sæbebobler, historier og vittigheder i pauserne - alt sammen bundet sammen af de unge værter fra KulturCrew! 

De nominerede var Papa Kotji, Musiksanseriet og Funky Currywurst Brothers, som alle vandt børnenes hjerter og fik stor opmærksomhed samt mange klapsalver med på vejen ud. Det gjorde selve jury-arbejdet til dagens største udfordring! 

Juryen bestod i år af 3 voksne og 4 børn: Camilla Dayyani fra Bazarjazz i Aarhus, Jesper Gottlieb fra LMS, Bjarne Bøgelund fra Munkebjergskolen i Odense samt Anas, Johan, Cathrine og Axel fra KulturCrew. De havde svært ved at finde vinderen, for de syntes, alle tre bands var ret fantastiske.

Musiksanseriet løb med Børnejazzprisen 2023. Malene Kjærgaard understregede ved modtagelsen af statuetten, at børnene måtte huske på, at musik ikke handler om at vinde, og at alle musikerne på scenen i dag faktisk var venner og spiller sammen på kryds og tværs. At musik først og fremmest handler om at have det sjovt og godt sammen. Foto: Peter von Freiesleben.

Vinderen er...

Vinderen skilte sig ud ved at have meget på hjerte og give publikum stof til eftertanke, bl.a. om hvad tiden er for en størrelse, hvad man kan gøre, hvis man har brug for at være sig selv - fx i sin egen hule en mørk eftermiddag. Derudover fik vinderen alle i publikum til at bevæge sig og lave gymnastik, lege katten efter musen og danse i sæbebobleregn. Musikalsk var juryen vilde med melodierne og variationen i musikken. Vinderen af Børnejazzprisen 2023 er Musiksanseriet, stort tillykke! 

 

Børnejazzprisen blev præsenteret i samarbejde med LMS - Levende Musik i Skolen, og Posten havde lagt lokaler til. Tusind tak til begge samarbejdspartnere! Tak til Gangsted Fonden for støtten og kæmpe tillykke til alle nominerede! 

Funky Currywurst Brothers. Foto: Peter von Freiesleben

Papa Kotji. Foto: Peter von Freiesleben

Børnejazzprisen er en del af Danish Music Awards Jazz. Det store DMA Jazzprisshow 2023 foregår i Store VEGA i København den 5. december 2023.
Billetsalget er i gang her.

Børnejazzprisen 2023 præsenteres i samarbejde med LMS - Levende Musik i Skolen og Musikhuset Posten i Odense. Børnejazzprisen er støttet af Gangsted Fonden.

Download pressefotos. Alle fotos er taget af Peter Von Freiesleben.

Publikum under Musiksanseriet. Foto: Peter von Freiesleben

DMA Jazz arrangeres og produceres af JazzDanmark
Partnere: VEGA, Jazz i Trekanten, P8 Jazz, LMS - Levende Musik i Skolen
Støttegivere: DMA Jazz 2023 er finansieret af JazzDanmark, Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Beckett Fonden og DMF. Koda Kultur støtter Jazz+ branchedagen. Børnejazzprisen er støttet af Gangsted Fonden.

For yderligere information kontakt

Tobias Bendixen
Presse- og kommunikationsansvarlig
tobias@jazzdanmark.dk

Download pressefotos her
Alle fotos er taget af Peter Von Freiesleben, peter@jazzdanmark.dk

 
Kontakt
Navn
Tobias Bendixen
E-mail
tobias@jazzdanmark.dk
Navn
Agnete Seerup
Yderligere
Kommunikations- og souschef
E-mail
agnete@jazzdanmark.dk