Hovedbillede
Billede
DSCF6804 1
Titel

Nyt projekt skaber dansk-hollandske forbindelser

Dato
Intro

At musikere samler sig i netværk eller såkaldte kollektiver er ikke noget nyt. Men det kan være svært at arbejde på tværs af disse kollektiver, særligt på tværs af landegrænser. Nu forsøger to af landets mest markante musikerkollektiver, ILK og Barefoot Records med støtte fra JazzDanmark at øge musikeres netværk i Holland.

Waves
Indhold

At musikere samler sig i netværk eller såkaldte kollektiver er ikke noget nyt. Men det kan være svært at arbejde på tværs af disse kollektiver, særligt på tværs af landegrænser. Nu forsøger to af landets mest markante musikerkollektiver, ILK og Barefoot Records med støtte fra JazzDanmark at øge musikeres netværk i Holland.

 

Holland er et af de lande i Europa som Danmark ofte sammenlignes med. Landet har ligesom Danmark, en blomstrende jazz-scene med mange muligheder for både musikere og publikum, og en række markante jazz-institutioner. Ligesom i Danmark findes der i Holland musikerkollektiver, hvor musiker forener deres kræfter og ressourcer for at hjælpe hinanden og sig selv.

 

Samarbejde på tværs af kollektiver

Et af de mest markante hollandske musikerkollektiver er DOEK, som siden 2001 har samlet en række kapaciteter på den hollandske impro-scene, arrangeret koncerter og festivaler m.m. Nu mødes musikere fra DOEK med musikere fra danske ILK og Barefoot Records, for at danne et 4-dages musikalsk laboratorium, hvor musikere fra de to lande kan lære hinanden at kende både personligt og musikalsk.

 

Projektet er iværksat af ILK og Barefoot Records med støtte fra JazzDanmark. Håbet er, at øge netværket på tværs af de to lande, og at en række nye musikalske projekter og samarbejder ser dagens lys. Label manager for ILK, Diana Uh udtaler:

 

Jeg er spændt på, hvad dette samarbejde vil føre til, for det er svært at vurdere på forhånd. Vi ved for eksempel ikke hvilke konstellationer musikerne skal spille i og hvordan. Men jeg synes, det er perfekt, at de både har nogle dage i Amsterdam til et intensivt musikalsk eksperimentarium, og nogle dage i København til at spille under Copenhagen Jazz Festival, på ILK og Barefoots to scener i Kødbyen. Så vi håber, at de perfekte omstændigheder vil føre til noget der holder, og som musikerne kan arbejde videre med.

 

Stærke musikalske krafter

De medvirkende musikere er fra dansk side erfarne krafter, der for længst har slået deres navn fast i både ind- og udland: fra ILK deltager Sture Ericson, Qarin Wikström og Jacob Anderskov, og fra Barefoot Records medvirker Håkon Berre, Kasper Tom og Henrik Olsson. Men selvom de medvirkende alle er etablerede navne, er der stadig masser at hente i denne slags netværksskabende initiativer, ifølge Håkon Berre, som også var én af medstifterne af Barefoot:

 

Der har tit været snak om samarbejder i mellem europæiske musikerkollektiver, men det er aldrig rigtig blevet til noget før nu. Jeg har personligt aldrig spillet i Amsterdam, da jeg har oplevet det som ret svært at komme "ind på scenen” dernede som dansker/nordmand uden at man har et samarbejde med nogle af de lokale. Dette projekt hjælper helt klart med at booste alles netværk - i begge retninger - så der vil være nemmere at lave samarbejder på kryds og tværs imellem de to byer i fremtiden.

 

De seks danske musikere vil være i Amsterdam fra d. 28. juni til 1. juli, og udover en masse uformelle musikalske sessions vil der være koncerter på bl.a. De Ruimte og Zaal100. Kort tid efter, under Copenhagen Jazz Festival, gæster de hollandske musikere Danmark. Det sker på ILK’s scene på 5e (d. 12. og 13. juli) og Barefoot Records scene på H15 (d. 14. og 15. juli), begge i Kødbyen. Se mere her.

 


 

For mere info kontakt

Judit Csobod, Label Manager, Barefoot Records
judit@barefoot-records.com / 2185 1673

Diana Uh, Label Manager, ILK Music
diana@ilkmusic.com / 6069 3365

Lars Winther, sekretariatsleder, JazzDanmark
lw@jazzdanmark.dk / 3345 4305

Kontakt
Navn
JazzDanmark
E-mail
info@jazzdanmark.dk