Hovedbillede
Billede
Titel

Open Call: Præsenter din musik på verdens største jazzmesse

Dato
Intro

Du kan nu søge om at spille på Danish Clubnight

Waves
Indhold

JazzDanmark præsenter nu en mulighed for, at præsentere din musik live på verdens største jazzmesse, jazzahead!, i Bremen, Tyskland til april. Deadline for ansøgning er 10. november 2023.

Søg om at spille på Danish Clubnight 2024
Du kan søge om at spille på Danish Clubnight ved at udfylde følgende ansøgningsformular.

Som udvalgt til Clubnight, får du

  • Mulighed for at præsentere din musik live for branchefolk fra hele verden og for et lokalt publikum i Bremen.
  • Promovering af dit projekt på den danske stand på jazzahead!-messeområdet. JazzDanmark producerer promoverings-materiale af showcasen som vi distribuerer via vores egne kanaler og på den danske stand på jazzahead!, og desuden inviterer vi vores internationale branchenetværk med til koncerten. 
  • Et rådgivningsforløb med JazzDanmark, hvor vi hjælper dig med at få det bedste ud af din deltagelse.

Krav til ansøger

  • Det er et krav til ansøger, at kapelmester og/eller en eventuel manager, booker mv. kan deltage i hele messen fra den 11. til og med den 14. april. 
  • Inden messen skal ansøgere kunne deltage i en fælles workshop for alle udvalgte musikere, mandag den 5. februar 2023 kl 10.00 - 13.00.
  • Ansøgere skal også kunne deltage i en individuel workshop i uge 10 eller 11, 2024. Nærmere tidspunkt aftales mellem deltager og JazzDanmark.
  • Der er ikke backline på venue, og begrænset plads, så det forventes, at de deltagende musikere selv medbringer og koordinerer baggear. Der er ikke klaver på spillestedet.
  • Ansøger skal være tilmeldt jazzahead! inden ansøgnings-deadline den 10. november.

De praktiske forhold

  • Bandet modtager et honorar på en tarif pr. musiker for at spille på Danish Clubnight.
  • JazzDanmark dækker transportomkostninger til offentlig transport eller kørsel i egen bil med op til 1200 pr. person i bandet i forbindelse med Danish Clubnight. JazzDanmark dækker ikke udgifter til flybilletter.
  • JazzDanmark giver tilskud til hotelovernatning på 800 kr. pr. nat under hele messen til bandets kapelmester samt evt. manager, dvs. 11.-14. april.
  • JazzDanmark giver tilskud til hotelovernatning på 800 kr. pr nat i forbindelse med Danish Clubnight for de øvrige medlemmer i bandet, dvs. 12.-13. april.
  • JazzDanmark sørger for forplejning i forbindelse med Danish Clubnight d. 12. april.
  • Det er JazzDanmark som udvælger de optrædende på baggrund af de indsendte ansøgninger.

ANSØG HER for at komme i betragtning til JazzDanmarks clubnight under jazzahead!. Deadline for ansøgning er den 10. november 2023 kl 23.59. Du kan forvente svar på din ansøgning sidst i november 2023.

Kristoffer Rosing-Schow og Malene Mortensen på den danske stand. Foto: Peter von Freiesleben

Om den danske stand på Jazzahead! 2024
JazzDanmarks danske paraplystand på Jazzahead! er en af messens største. Den udgør en langside af et fælles nordisk stand-område, og har årligt en deltagertilslutning på omkring 75 professionelle fra hele den danske jazzscene. Standen er deres hjem, og den er til for deltagerne. Derfor er der altid mindst 2 medarbejdere fra JazzDanmark til stede for at besvare spørgsmål, give gode råd, introducere jer for nye samarbejdspartnere eller måske bare servere dig en kop kaffe eller en kold øl. 

Den danske stand danner i løbet af messen også ramme om en række networking-events hvor hundredevis af internationale branchefolk og musikere kigger forbi til både formel- og uformel networking. 

Den danske stand råder over følgende faciliteter i løbet af messens 3 dage

  • Gratis kaffe, te og vand under hele messen.
  • Snacks og frugt.
  • En computer med et digitalt standprogram hvor alle standens deltagere er repræsenteret (se 2023-udgaven her).
  • Udstillingsplads til dit messemateriale (CD’er, flyers, merch, mv.).
  • Mødefaciliteter delt med de øvrige nordiske stande, hvor du stort set altid kan få en plads til at holde møder væk fra messens støj.
  • Ca. 75 andre danske deltagere som du kan sparre og udveksle erfaringer med.

Tilmeld dig den danske stand med rabat
Hvis du ønsker at melde dig til den danske paraplystand, skal du tilmelde dig som co-exhibitor direkte via jazzahead!s hjemmeside. Når du er logget ind, vælger du “tilmeld som co-exihibitor”. Her angiver du standnr. 6D35 og bruger rabatkoden 24R1GEMT og betaler med det samme.

Trin-for-trin guide:

  • Gå ind på jazzahead.de's registreringsside via dette link og klik Co-Exhibitor-knappen.
  • Opret en bruger og udfyld din information. (Angiv JazzDanmark som "Main Exhibitor" og Peter von Freiesleben som "Contact Name Main Exhibitor" nederst på første side).
  • Angiv standnr. 6D35.
  • Ved betaling angiver du rabatkoden 24R1GEMT.
  • Tilmeldingen koster 184,45 euro - ca. 1375 DKK med rabatkoden aktiveret
  • Udover registreringsgebyr skal du selv dække udgifter til hotel og rejse. Det kan anbefales, at du finder hotel via jazzahead!s hjemmeside, og at du gør dette i god tid inden messen. Hotellerne bliver hurtigt fyldt op.
 

For yderligere information, kontakt venligst

Martin Jensen
Projektleder på Danish Clubnight 2024
JazzDanmark
martin@jazzdanmark.dk

eller

Peter von Freiesleben
Projektleder på den danske stand på jazzahead! 2024
JazzDanmark
peter@jazzdanmark.dk

Kontakt
Navn
Martin Jensen
Yderligere
Projektleder
E-mail
martin@jazzdanmark.dk
Navn
Peter von Freiesleben
E-mail
peter@jazzdanmark.dk