Hovedbillede
Billede
Titel

Open call: Spil på SPOT 2023

Dato
Intro

Vil du gerne spille på landets største showcasefestival? Nu har du muligheden for at komme til at spille på SPOT 2023.

Waves
Indhold

Sun Ship og JazzDanmark arbejder igen i år sammen om at præsentere musik på SPOT-festivalen. Deadline for ansøgninger er den 26. februar. Koncerten kommer til at foregå fredag den 5. maj på Godsbanen (Teater Katapult) i Aarhus.

Danmarks største showcasefestival
Kunne du tænke dig at spille på landets største showcasefestival? Så giver Sun Ship og JazzDanmark dig muligheden for at spille og deltage på SPOT 2023. Sun Ship er vært for deres egen scene under dette års SPOT, og sammen med JazzDanmark vil de stå for at udvælge de optrædende, der skal spille på Godsbanen i Aarhus den 5. maj 2023. Formålet med samarbejdet er at støtte de optrædendes karrieremuligheder i ind- og udland.

Tyskland i fokus
I 2022 lancerede JazzDanmark med Tempi, ROSA, Art Music Denmark, MXD og den danske ambassade i Berlin initiativet NEUSTART, der skulle styrke forbindelsen mellem Danmark og Tyskland inden for musikområdet. På baggrund af dét initiativ vil der igen være fokus på det tyske marked og blive inviteret tyske branchefolk til SPOT og Sun Ships scene. Vores fælles open call er derfor egnet til kunstnere, der arbejder med det tyske marked eller har ambitioner om det i fremtiden.

Du finder ansøgningsskemaet HER!


Hvad får du

  • Honorarbetalt koncert på Sun Ships scene på Godsbanen (Teater Katapult) under SPOT.

  • Adgang til SPOT+ programmet samt deltagelse på Roots & Hybrid netværksbrunch og andre aktiviteter.

  • Mulighed for at invitere relevante tyske branchepersoner til koncerten.

  • Adgang til SPOT festivalens database over delegerede og bliver en integreret del af festivalen.
     

Krav til ansøger:

  • Det forventes, at bandleader som minimum kan deltage i aktiviteter fra kl.13 den 5. maj 2023.

  • Du/I bevæger dig/jer i et univers, som I føler passer ind i Sun Ships profil. Vi skeler ikke til genrer, men interesserer os for alle slags eksperimenterende nybrud og visionære, kunstneriske udtryk. Traditionelt indenfor fx jazz, lydkunst og elektronisk musik, men vi vil gerne overraskes! Se eventuelt tidligere Sun Ship-arrangementer under https://www.facebook.com/sunshipaarhus/events.
  • Du/I har en profil, som du/I føler er parat til en SPOT-optræden, hvor der i høj grad også er fokus på at invitere en del af branchen ind i dit/jeres univers. Vi lytter før vi læser, og opfordrer således både nye projekter med en klar vision, og etablerede artister med et stærkt CV, til at ansøge.
     
Kontakt
Navn
Lars Thor Jensen
Yderligere
Projektleder
E-mail
ltj@jazzdanmark.dk