Hovedbillede
Billede
MAdHas-offical
Titel

Stor opmærksomhed om Sounds of Denmark

Dato
Intro

På fredag starter syv dages dansk jazzfestival i London, når den nye danske jazzfestival, Sounds of Denmark, løber af stablen i Soho, London på den legendariske PizzaExpress Jazz Club.

Waves
Indhold

På fredag starter syv dages dansk jazzfestival i London, når Sounds of Denmark løber af stablen i Soho, London på den legendariske PizzaExpress Jazz Club.

De britiske medier har op til festivalen udvist stor begejstring for det nye initiativ, hvor både nye og velkendte ansigter optræder syv dage i streg. Jazzwise, BBC Radio 3, Jazz FM, London Jazz News og mange andre prominente medier har fulgt med i offentliggørelserne og der har været omfattende omtaler og anbefalinger af de danske kunstnere.

Blandt de optrædende tæller navne som Morten Schantz Godspeed, Simon Toldam Trio, Hess Is More, MAdHAsog Girls in Airports. Flere af kunstnerne har deres debutoptræden i UK under festivalen, og Morten Schantz, som til koncerten får besøg af den velkendte saxofonist Julian Argüelles, har gjort sig flot bemærket og formået at få en pladekontrakt i hus med det kendte indie jazz pladeselskab Edition Records, hvor også Girls in Airports slår sine folder. Målet med Sounds of Denmark er, at flere af de optrædende får kick-startet deres karrierer i det britiske territorie. Det er desuden planen at gentage festivalen til næste år.

Billetsalget er i gang fra PizzaExpress.com, hvor du også kan læse mere om de deltagende artister.

Du kan følge med i de forskellige omtaler og nyheder via festivalens facebookside.

Info:

Sounds of Denmark

Dato: fra den 16. til og med den 22. september 2016.

Sted: PizzaExpress Jazz Club, 10 Dean Street, Soho, London W1D 3RW.

Festivalen er arrangeret af JazzDanmark, PizzaExpress Jazz Club og Sue Edwards Management.

Sounds of Denmark har modtaget økonomisk støtte fra Den Danske Ambassade i UK samt Augustinus Fonden.

For mere info: kontakt projektleder Eva Frost: eva@jazzdanmark.dk

Læs en foromtale af festivalen af Jazzwise HER.

Billede
Danish-Embassy-Logo-HighRes-45x99
     
Billede
pizza%20express%20logo-87x94
 
Billede
augustinus fonden logo-146x58