Hovedbillede
Billede
Titel

Toma Gouband er ny Artist in Residence

Dato
Intro

Den franske trommeslager og percussionist Toma Gouband kommer til Danmark i perioden 21. februar til 1. marts 2022, hvor han skal være Artist in Residence hos JazzDanmark. Under besøget vil Toma Gouband interagere med det danske jazzmiljø og bl.a. spille koncerter og afholde workshops. Hvis du har interesse i at opleve eller arbejde sammen med Toma så læs videre.

Waves
Indhold

Om Toma Gouband
Toma Gouband er en fransk musiker, improvisator, opfinder, forsker og komponist, som foruden trommer skaber lyduniverser fra diverse genstande. Hans tilgang til komposition og musik udspringer af hans forskning bl.a. i tal og proportioner og lægger vægt på at give alle mulighed for at skabe deres egen stil og udtrykke sig gennem deres eget sprog. Du kan læse mere om Toma her.

JazzDanmark inviterer
Artist in Residence-programmet har eksisteret i snart ti år og består af 1-2 årlige kunstneriske besøgsprogrammer i regi af JazzDanmark. Programmet for de gæstende musikere tilrettelægges i et samarbejde mellem JazzDanmark og lokale musikere og partnere. Tidligere har internationale stjerner som f.eks. Gilad Hexelman, Melissa Aldana og Sasha Masakowski opholdt sig i landet for at udvikle samarbejder med lokale musikere.

Tomas foreløbige program under hans besøg i Danmark

  • 22. februar: Workshop “Polyrythms with Toma Gouband”, RMC, København, Kl.14.00-18.00 (få pladser) - tilmeld dig her.
     
  • 23. februar: Thou Sonic Friend feat. Toma Gouband + Matt Choboter: Postcards of Nostalgia - KoncertKirken, København, kl. 20.00
     
  • 24. februar: Mark Solborg BABEL + Gouband/Efternøler/Borchert - KoncertKirken, København, kl. 20.00
     
  • 25. februar: HYPNO QLUB IV: Gouband/Børup/Lyregaard/Wetterberg + Schlander/Helvildt - KoncertKirken, København, kl. 20.00
     
  • 26. februar: The Very Big Band + Toma Gouband & Mark Solborg - KoncertKirken, København, kl. 20.00
     
  • 28. februar: Impro Raid Day med Birgitte Lyregaard

Vil du i kontakt med Toma?
Der er fortsat lidt plads i Tomas program, hvis du har interesse i at arrangere koncerter, studiesessions, workshops, undervisning el. lign. med Toma. Du kan kontakte projektleder Lars Thor Jensen (ltj@jazzdanmark.dk), som derefter vil sætte dig i forbindelse med Birgitte Lyregaard, der er medvært og koordinator for Tomas ophold i Danmark. Hele proceduren foregår efter "først til mølle"-princippet, så dem, der får skabt aftaler og jobs først, har forrang, ligegyldig hvilke typer jobs dette måtte dreje sig om i den pågældende periode.

Artist in Residence-programmet for Toma Gouband er tilrettelagt i samarbejde med Birgitte Lyregaard, RMC og KoncertKirken og er finansieret af Statens Kunstfond og JazzDanmark. 

Kontakt
Navn
Lars Thor Jensen
Yderligere
Projektleder
E-mail
ltj@jazzdanmark.dk