Hovedbillede
Billede
Projektets titel

Danish Music Awards Jazz

Resume

Danish Music Awards Jazz er den årlige prisfest, som hylder den danske jazzscene og sætter fokus på det forgangne års danske jazzudgivelser.

Waves
Indhold

Danish Music Awards Jazz er den årlige prisfest, som hylder den danske jazzscene og sætter fokus på det forgangne års danske jazzudgivelser. I tidligere år har DMA Jazz været et fælles arrangement med blandt andet IFPI, men fra 2011 har JazzDanmark afviklet DMA Jazz alene.

Kategorierne ved Danish Music Awards Jazz er:

Hovedkategorier - alle udgivelser er i spil

  • Årets Jazzudgivelse (8 nominerede)
  • Årets Jazzkomponist (8 nominerede)
  • Årets Musiker (8 nominerede)

Specialkategorier - her gør særlige karakteristika sig gældende:

  • Årets Nye Jazznavn (5 nominerede)
  • Årets Single (5 nominerede)
  • Årets Alternative Jazzudgivelse (5 nominerede)

Livepriser:

  • Årets Livenavn (3 nominerede)
  • Årets Scene (3 nominerede)

Alle de 8 vindere bliver modtagere af den ikoniske statuette, DMA-fuglen, og alle priserne uddeles ved det årlige DMA Jazz-show, som varetages af JazzDanmark.

Showet inkluderer også særprisen: P8 Jazz Prisen - Årets Ildsjæl, der indstilles af P8 Jazz’ lyttere og udvælges af P8-redaktionen. 

Nominerede og vindere i hovedkategorierne og specialkategorierne udvælges af et skiftende 9-personers akademi. De to livekategorier behandles af et særligt nedsat liveakademi.

Kriterier for at en udgivelse kan blive nomineret:

  • Kapelmesteren eller hovedparten af deltagerne på pladen skal være danske, hvilket vil sige født eller fast bosiddende i Danmark eller have væsentligt tilknytningsforhold til Danmark
  • Udgivelsen skal være udgivet indenfor en fastsat periode for det pågældende år

Se hvem der tidligere har vundet priser ved DMA Jazz her.


Kategoribeskrivelser

3 Hovedkategorier

Årets Jazzudgivelse 

  • Otte nominerede.

  • Alle udgivelser er i spil.

  • Skal være i særklasse og fremstå som et helstøbt værk.

  • Der kan lægges vægt på både overordnet musikalsk niveau, originalitet, kompositioner, produktion, instrumentale- og/eller vokale præstationer.

  • Kan ligge inden for alle jazzens undergenrer.

Årets Jazzkomponist 

  • Otte nominerede.

  • Alle udgivelser med originale kompositioner er i spil.

  • Tildeles en komponist bag en udgivelse, som indeholder originale kompositioner.

  • Udgivelsen skal være i særklasse og fremstå som et helstøbt værk.

  • Vurderes særligt ud fra kompositorisk niveau og originalitet.

Årets Musiker 

  • Otte nominerede.

  • Alle udgivelser er i spil. Akademiet indstiller fire musikerpræstationer hver. 

  • Tildeles en musiker for en ekstraordinær præstation på en enkelt udgivelse. Både instrumentalister og vokalister tages i betragtning.

  • Der kan både tages højde for teknisk niveau og særegenhed.

3 Specialkategorier

Årets Alternative Jazzudgivelse

  • Fem nominerede .

  • Skal være i særklasse og fremstå som et helstøbt værk.

  • Tildeles en udgivelse med stiltræk, der helt eller delvist ligger uden for jazztraditionen eller kan siges at stikke ud fra det samlede felt.

  • Tildeles en udgivelse der kan anses for musikalsk udfordrende, indeholder genrehybrider, eller er svært kategoriserbar.

  • Der kan både være tale om en udgivelse, der udover jazz gør brug af genregreb der typisk regnes for ukonventionelle eller eksperimenterende, men også mere etablerede genrer som rock, pop, hiphop eller ambient.

Årets Nye Navn

  • Fem nominerede.

  • Udgivelsen skal være en debut med en musiker som kapelmester og/eller et nyt band i særklasse.

  • Der lægges særligt vægt på, at musikeren/bandet udstikker lovende retninger for fremtiden.

Årets Single

  • Fem nominerede.

  • Der kan kun indstilles numre, som er udgivet separat som singler, og der kan max indstilles ét nummer pr. udgivelse.

  • Hylder det gode nummer, som ikke nødvendigvis er en del af en fuldlængde udgivelse, men står på egne ben.

  • Nummeret skal fungere som enkeltstående værk i særklasse, selv i tilfælde af at det også er del af en fuldlængde udgivelse. 

2 livekategorier

Årets Livenavn

  • Tre nominerede.

  • Tildeles et band eller en musiker, der har markeret sig særligt på livescenen i årets løb.

  • Der kan tages højde for et særligt markant eller imponerende aktivitetsniveau i Danmark eller udlandet.

  • Der kan tages højde for specifikke liveoptrædener i særklasse.

  • Kan både tildeles et band eller en musiker, der tager livejazzen til ukendt terræn, eller til et band eller en musiker, der mestrer den traditionelle jazz koncert-form i mesterlig grad.

Årets Scene

  • Tre nominerede.

  • Tildeles en arrangør, koncertklub, festival eller et spillested, som har gjort noget særligt for jazzen i årets løb.

  • Der kan tages højde for et program af en særligt høj kvalitet eller af en særegen vision.

  • Der kan tages højde for at bringe jazzen til nye scener eller publikummer eller via særligt frugtbare samarbejder.

Kontakt
Navn
Peter von Freiesleben
E-mail
peter@jazzdanmark.dk
Navn
Eva Frost
Yderligere
Direktør
E-mail
eva@jazzdanmark.dk