Hovedbillede
Billede
aarhus-jazz-festival-plakat
Titel

Anbefalinger til Aarhus Jazz Festival

Dato
Intro

Vi er midt i festivalsæsonen, og Danmark er forkælet med et væld af gode jazzfestivaler. Knapt er Copenhagen Jazz Festival slut, før Aarhus Jazz Festival tager over fra den 11.-18 juli. JazzDanmark har spurgt 8 musikere fra forskellige hjørner af jazzmiljøet, hvilke koncerter de helst vil opleve på dette års Aarhus Jazz Festival.

Waves
Indhold

Vi er midt i festivalsæsonen, og Danmark er forkælet med et væld af gode jazzfestivaler. Knapt er Copenhagen Jazz Festival slut, før Aarhus Jazz Festival tager over fra den 11.-18 juli.

Aarhus Jazz Festival må med sine over 200 koncerter betragtes som en stor festival: 8 dage hvor byen bugner med koncerter, jamsessions og jazzglade mennesker, der sætter byen på den anden ende. Fra mainstream og moderne til avantgarde og eksperimental; du kan opleve det meste på dette års jazzfestival i Smilets By. 

 

For at skabe overblik over denne festival har JazzDanmark derfor spurgt 8 musikere fra forskellige hjørner af jazzmiljøet, hvilke koncerter de helst vil opleve. De har taget én dag hver, og guider dig gennem koncertene på dette års Aarhus Jazz Festival. Desuden fortæller de lidt om, hvad de selv glæder sig mest til på festivalen.

Rigtig god fornøjelse! 

Lars Møller (Saxofonist, leder af Aarhus Jazz Orchestra), lørdag den 11.juli:

Kl. 20: Aarhus Jazz Orcestra, Ridehuset: Aarhus Jazz Orchestra spiller åbningskoncerten ved Aarhus Jazz Festival , hvor vi fejrer hhv. Frank Sinatra og Billy Holiday med Kira Skov and Mads Mathias. 

Derudover er jeg så selvoptaget, at jeg mest glæder mig til de 4 Brazilians Big Band Nights koncerter med Aarhus Jazz Orchestra og de brasilianske gæstesolister Joca Perpignan og Marcio Bahir. Ved de 4 aftener vi spiller 15-18/7 glæder jeg mig også til at kunne spille noget af musikken fra vores helt ny CD  "ReWrite of Spring", der er en hyldest til Igor Stravinskys modernistiske mesterværk “Rite of Spring”. Ved de 17 koncerter Aarhus Jazz Orchestra præsenterer i Ridehuset under Aarhus Jazzfestival, kan man også høre nogle af jazzens nutidige spændende stemmer som Maria Faust og Katrine Windfelt.

  

 

Kathrine Windfeld (Pianist, leder af Kathrine Windfeld Big Band), søndag den 12. Juli

Hvis jeg kunne være 3 steder på samme tid ville jeg høre:

Kl. 17: Winther/Åman/Mogensen feat. George Garzone (DA/SE/US), Kunsthal Aarhus

- De har et ekspressivt udtryk og instrumental ekvilibrisme, som jeg sætter stor pris på. Det er ikke hemmelig indadvendt musik, men skarp, veldrejet moderne jazz, udført af et hold med en interessant diversitet mht. baggrund og alder.

Kl. 17: Eskildsen/Ammitzbøl/Iversen, Headquartes

Kl. 17: Rasmus Ehlers Trio, Klostertorvet

 

Selv glæder jeg mig naturligvis mest  til at spille med mit orkester "Kathrine Windfeld Big Band" (Ridehuset, torsdag d 16 kl. 18) som er i topform og denne aften spiller et rigtigt power-set med uropførsel af hele to nye numre!

Christian Vuust (Saxofonist), mandag den 13. Juli

Kl. 14.00: Jens Søndergaard og Mogens Lauridsens Trio, Bent J i Den Gamle By

Jens Søndergaard er en skøn altsaxofonist, som gjorde meget for miljøet på Bent J, da det lå i Nørre Allé. Nu er jazzbaren genopstået i Den Gamle By, til stor glæde for jazzelskere i Aarhus og omegn.

Kl. 18.00: Signe Bisgaard Group i FinlandStudio, Mundelstrup

Signe har samlet et dejligt hold musikere, og hun komponerer virkelig spændende musik på grænsen mellem ny kompositionsmusik og jazz. Og så foregår koncerten i Aarhus' bedste jazzlydstudie, FinlandStudio i Mundelstrup. Der er arrangeret fælles jazzbus fra Bispetorvet til koncerten og retur. Mødetid kl. 16.00, afgang kl. 16.20.

Kl. 20.00: Blood Sweat Drum + Bass feat. Mikkelborg/Liebman i Musikhuset Aarhus

BSD+B er et jazzflagskib i Aarhus, med utrættelige Jens Christian "Chappe" Jensen i front. De har fornemt besøg denne gang, af deres gamle samarbejdspartnere Palle Mikkelborg og David Liebman.

Kl. 21.30: The Embla,  Spanien 19C

The Embla er sang og tromme og intet andet. Men man savner ikke noget her, for det er to unge musikere med stor indlevelse og integritet der står på scenen. Koncerten er arrangeret af en af Aarhus' utrættelige jazziværksættere, foreningen Phonognom.

Jeg glæder mig til at spille med Pauseland feat. den japanske trommeslager Kazumi Ikenaga på Estragon i Klostergade 6 mandag kl. 20.30; og med Vuust/Sejthen/Vestergaard på Café Gemmestedet i Gl. Munkegade 1 mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 14.

Andre anbefalinger på festivalen:

Steen Rasmussen Sexteto feat. Paulo Braga i Musikhuset Aarhus d. 11. juli kl. 12.00 bliver garanteret en stor oplevelse. Trommeslager Braga er et af mine "bossa nova-idoler".

Indra på Kunsthal Aarhus d. 16. juli kl. 17 og kl. 20. Indra Rios-Moore er en blændende sanger og performer, som står på spring til et internationalt gennembrud. Med sig har hun tre skønne musikere, som bakker hende op på forbilledlig vis.

Nikolaj Hess Nonet i Kunsthal Aarhus d. 13. juli kl. 17.00. Nikolaj er altid god, og han har en befriende, legende tilgang til at spille musik.   

 

Signe Bisgaard (Pianist), tirsdag den 14. juli

Tirsdag den 14. juli kan jeg anbefale flere rigtig spændende koncerter. Faktisk flere end man rent praktisk kan nå at opleve, men da jeg endnu ikke selv har regnet ud, hvordan jeg skal prioritere imellem dem, får I mine anbefalinger her: 

Kl. 19:30: We Like We, Radar  -   præsenteres af Aarhus Unge Tonekunstnere (AUT) som er nye arrangører af musik i Aarhus Jazzfestival. Til koncerten glæder jeg mig til at opleve kvartettens blanding af grænsesøgende vokal, moderne klassisk musik, strygere, slagtøj og improvisation.

Kl. 20:30: Samuel Blaser, Spanien 19C   - Phonognom præsenterer altid spændende, øre-åbnende koncerter, og jeg glæder mig til at høre denne koncert med det sjældne trio-format af trombone, guitar og trommer, spillet af nogle af de ypperste musikere.

Kl. 21.00: Buchanan/Speed/Toldam, Atlas  -  Jeg har lyttet meget til "Some People & Some Places" og glæder mig til at høre Toldam og Buchanan tilsat Speed              

Kl. 22.00: Jakob Dinesen with strings live, Atlas - Koncerten er en dobbelt-koncert, og da jeg endnu ikke har hørt noget fra Jakob Dinesens "Yasmin", vil jeg helt sikkert blive hængende og høre denne koncert også. Derudover vil jeg gerne bakke op om Sunships koncerter, da de som koncert-arrangører tilfører Aarhus så meget ny musik og gode koncerter.

Udover at høre en masse god musik glæder jeg mig også til at spille med mit nye orkester Signe Bisgaard Group mandag den 13. Vi skal spille hos det nye FinlandRecords, som er et nyt pladeselskab, der er startet omkring studiet i Mundelstrup hvor koncerten afholdes. De har lejet en gammel rød veteran bus, så publikum har mulighed for at starte den fælles oplevelse allerede en time før koncerten starter. Her bliver alle inviteret på køretur, mens der varmes op til koncerten. Undervejs kan man nyde det særegne køretøj, få sig en snak med sidemanden og lytte til jazz i højtalerne. Jeg er spændt på hvordan publikum tager imod dette nye initiativ til fællesskab omkring jazzen. 

Kenneth Dahl Knudsen (Bassist), onsdag den 15. juli.

 

Den 15/7 kan jeg klart anbefale de 2 århusianske trommeslagere Christian Windfeldt og Daniel Sommer. Jeg har spillet en del med dem begge, og jeg mener bestemt at de er nogle spændene nye navne på den danske jazzscene. 

Kl. 14.00: Admiral Awesome (m. Christian Windfeldt)

Kl. 17.00: Sommertrio, Headquarters (m. Daniel Sommer)

Kl. 20:00: Viktor Sandstrøm Trio, Ny V58 – Ham ser jeg også som et spændene nyt navn. 

Jacob Danielsen (Saxofonist i Admiral Awesome m.fl.), torsdag d. 16. juli

Lige torsdag d. 16 glæder kunne jeg tænke mig at høre følgende:

Kl. 12.00: Martin Schack - jazz på dansk, Musikhuset

Kl. 18.00: Kathrine Windfeld bigband,  Ridehuset

Kl. 21.30: The Homies, Garagen.

 

Ellers synes jeg at Sunship, Phonognom og Garagen har spændende ting på programmet i år.(og man kan købe partoutbillet til alle 21! koncerter for kun 200,-) Det er feks. Andrew d'Angelo Gay Disco, Benjamin Weidekamp Quartett, Liudas Mockunas, Samuel Blaser m. Marc Ducret og Peter Bruun, Buchanan, Speed, Toldam samt adskillige andre.

Igen i år må jeg sige at det interessante (for mig) er ude i den moderne/avantgardistiske afdeling af jazzen. 

Af egne koncerter ser jeg frem til Admiral Awesome Feat. Liudas Mockunas onsdag d. 15 på Klostertorv og vil gerne henlede opmærksomheden på orkestret PIP!. Det er det unge talent Frej Lesner(trommer) som skriver musikken, og besætninger er 1 baritonsax og 2 tenorsaxer samt trommer. Et meget spændende setup som jeg holder meget af at spille i.

Mads Bærentzen (Pianist), fredag d.17.juli

Fredag d. 17. juli sker der adskillige spændende ting på Aarhus Jazz Festival:

 

Kl. 17.30: Danielsen/Eskildsen/Sejthen/Sommer, Headquartes: Min tidligere elev Gorm Eskildsen skal spille et kvartetkoncert på HeadQuarters sammen med saxofonisten Jacob Danielsen, bassisten Thomas Sejhten og trommeslageren Daniel Sommer. Et rigtig godt og lovende, ungt hold, og det er altid sjovt at se de gamle elever folde sig ud for alvor på musikscenen, dejligt.

Kl. 20.00: Brazilian Big Band Nights – Aarhus Jazz Orchestra feat. Marcio Bahia & Joca Perpignan, Ridehuset

Det er den 3. aften med Aarhus Jazz Orchestra i Ridehuset, hvor vi i år har besøg af to brasilianske musikere, trommeslageren Macio Bahia, mest kendt for sit mangeårige samarbejde med selveste Hermeto Pascoal og percussionisten og sangeren Joca Perpignan. Sidstnævnte kender jeg ikke så godt endnu, men jeg har fået at vide, at han skulle være en helt fantastisk sanger og musiker, og derfor glæder jeg mig naturligvis rigtig meget til samarbejdet. Og det er altid sjovt at spille for et feststemt og fyldt Ridehuset.

Kl. 20.00: Finn Odderskov og Jens Søndergaard, Ny V58

Jeg tror godt, det kunne blive en uforglemmelig aften med d’herrer Finn Odderskov og Jens Søndergaard i en ægte saxbattle med superkompetent rytmegruppeakkompagnement. Et fedt sted med altid god stemning, og den er jeg sikker på, de to jazzeminencer nok skal formå at udnytte til fulde.

Kl. 23.00: NAT HINDE  m. Cæcilie Norby, Aarhus Domkirke

Hvis man ikke vælger at afslutte aftenen i selskab med Master Fatman som DJ i Ridehuset til Brazilian Afterparty, kunne det være spændende at tage i Aarhus Domkirke, hvor værket NAT HINDE bliver opført af Cæcilie Norby, John Frandsen på orgel og en meget spændende gruppe. Det starter kl. 23.00, og det bliver eneste gang i år, der bliver mulighed for at høre dette værk, det vil måske være rigtig dumt at gå glip af.     

Live Foyn Friis (Sangerinde), lørdag den 18. juli

Kl. 14.00: Joca Perpignan & Marcio Bahia / Rio – Tel Aviv – Aarhus (BR/DK)

Aldri hørt det før, men tror det blir veldig fint! kl 14.00 :) Jeg har lidt et crush på brasiliansk musikk for tiden.

Kl. 20.00: Frederik Sakham - Solo basskonsert, Garagen. Det er en fryd at oppleve Frederik improvisere, og drømme seg hen inn i hans univers. Jeg har hørt ham mange ganger før, og vet at det er god kvalitet.  kl 20

Kl. 20.00: Aarhus Jazz Orchestra feat. Marcio Bahia & Joca Perpignan, Ridehuset

Kl. 22.00: BBNJQ. (Bangin' Bülows Nice-Jazz Quartet):Dette er noen unge musikere, som viser frem noget av den beste nye jazzen Aarhus har at byde på. Og intet mindre har de en DMA fra 2014 i bagasjen.

 

Selv spiller jeg den 18. kl 11.00 på Salling. Det blir en hyggelig konsert med gamle og nye sanger, med Luboš Soukup fra Tjekkiet på sax, Stian Swensson(NO), Daniel Johansson(SE), Jakob Roland(DK) og meg selv på voc.  Dette er frokostjazz, med to sett. Håper mange vil komme forbi! :) Jeg gleder meg allermest til at spille i musikhuset med mitt hold og strykekvartett. Kommer nogle nye strykearr på til konserten. Det er tirsdag den 14. juli kl 12 i Musikhuset.

Du kan se hele programmet for Aarhus Jazz Festival HER.

Årets program til Aarhus Jazz Festival er nu også tilgængeligt i appen “Live Jazz Danmark”, som kan downloades gratis til iPhone, iPad og Android-telefoner via App Store og Google Play. 

Download app'en her:

iOS: http://bit.ly/iosjazz
Android: http://bit.ly/androidjazz