images

quote

"A master drummer must have seven eyes." — Afrikansk ordsprog
  • Programmet for dette års Summer Session på Vallekilde Højskole er nu endelig klar. Med et program, der byder på et uhørt antal internationale topnavne, vil stævnet være et af sommerens store højdepunkter for alla jazzmusikere. Så skynd dig - tilmeldingen er begyndt!
  • Fredag den 18. maj 2012 kl.15 præsenterer Jazz Lab et foredrag med Tony Scherr. Den dygtige musiker og sangskriver kommer til København i forbindelse med en række jobs på Huset, og gæster JazzDanmarks lokaler inden koncerterne.
  • Trommeslageren Bob Moses besøger Danmark i hele juni og juli 2012. I disse 2 måneder vil han spille, undervise og være en del af det danske jazzmiljø, som en del af "Artist In Residence" programmet, der er støttet af Statens Kunstråd. Som musiker har man mulighed for at blive en del af Bob Moses program, hvis man ønsker at arrangere koncerter, studiesessions, workshops el. lign.
  • JazzDanmark-bloggen er stedet, hvor du kan læse danske jazzmusikeres rejseberetninger fra ind- og udland.
  • JazzDanmark arrangerer i november 2012 et fremstød for dansk jazz i Polen i samarbejde med pladeselskabet Sundance Music. Læs mere her og se hvordan du kommer med.

Bob Moses er ny Artist In Residence

"Rakalam" Bob Moses

"Rakalam" Bob Moses gæster Danmark i sommeren 2012. Her vil musikere have mulighed for at samarbejde med en trommeslager i verdensklasse, når han stiller sig selv og sin musik til rådighed for de danske jazzmusikere i juni og juli 2012. 


Bob Moses er en musiker med en lang og spændende historie bag sig. Dette skyldes i særdeleshed hans uforlignelige trommespil, men også hans særlige spirituelle tilgang til livet og musikken. Han har spillet med mange af de helt store jazzlegender, heriblandt Pat Metheny, Jaco Pastorius og Jack Dejohnette, har været sideman i et utal af udgivelser, har en del soloplader bag sig, og har desuden masser af meritter som underviser. 

 

Bob Moses var en del af fakultetet på dette års Summer Session, og kender således allerede en masse danske og nordiske musikere. Nu kommer han så til Danmark for at bo i 2 måneder i juni og juli, som en del af "Artist In Residence" programmet. Tidligere i år var Bill Mchenry i Danmark flere måneder som en del af dette program, og sidste år var det Andrew D´angelo. De to herrer har senere besøgt Danmark i en række sammenhæng, så der er ingen tvivl om, at denne ordning skaber en masse forbindelser imellem musikere. 

 

Om proceduren

Hvis du som musiker har lyst til at spille med Bob Moses i juni og juli 2012, arrangere koncerter, studiesessions, workshops el. lign., skal du kontakte projektleder Lars Meiling på mailadressen: lm@azzdanmark.dk. Det er selvfølgelig Bob Moses selv, der bestemmer hvem han vil spille med når han kommer til Danmark, så udvælgelsen bliver foretaget af ham. Hele proceduren foregår efter "først til mølle" princippet, så dem der får skabt aftaler og jobs med Bob Moses først har forrang, ligegyldig hvilke typer jobs dette måtte dreje sig om. I praksis handler det om at I/du/musikeren tager kontakt til Bob Moses, ser om der er stemning for et samarbejde, og derefter er det op til jer selv, at booke jobbet/studiet/workshoppen el. lign. Der er pt ingen ekstrastøtteordninger tilknyttet dette Artist In Resicence udover de ordninger vi allerede stiller til rådighed.

 

Du kan se en kalender over Bobs aktiviteter HER

 

 Info:

Rakalam Bob Moses  er en amerikansk freejazz-trommeslager og percussionist.

Moses startede som percussionist i Rahsaan Roland Kirk´s gruppe fra 1964-1965. Derefter dannede han fusions gruppen Free Spirits med guitaristen Larry Coryell . Men han er nok bedst kendt som trommeslager i vibrafonisten Gary Burtons  kvarte sidst i 60'erne og op i gennem 70'erne.

Han har ligeledes spillet med Steve Kuhn Steve Swallow Dave Liebman Pat Metheny Jack DeJohnette George Gruntz  og Hal Galper . Han har lavet desuden en stribe soloplader i eget navn.

Moses optræder nu mest sammen med John Lockwood Don Pate , og John Medeski  samt guitaristen Tisziji Munoz  og underviser på New England Conservatory i Boston.

Bob Moses på AllaboutJazz

 

 

Hvis du er interesseret i at samarbejde med Bob Moses så send en mail til projektleder Lars Meiling: lm@jazzdanmark.dk