Hovedbillede
Billede
jazz14 DN blood sweat drum bass
Titel

Danske kunstnere er i centrum på tysk jazzmesse og kulturfestival

Dato
Intro

Danmark er partner land til dette års jazzahead! messe i Bremen. Derfor fyldes Bremen både før, under og efter messen med dansk jazz, kunst og kultur.

Waves
Indhold

Danmark er dette års partnerland på den internationale jazzmesse og kulturfestival "jazzahead!" i Bremen, hvor byens spillesteder, teatre og udstillingssteder de næste måneder vil være fyldt med dansk kultur og kunst.

Danske musikere og kunstnere har fået en helt speciel plads på dette års "jazzahead!" i Bremen.

Som det første skandinaviske land er Danmark blevet valgt til dette års partnerland, og under overskriften ’Hej Danmark’ vil koncertsteder, teatre og udstillingssteder i Bremen frem til slutningen af maj være fyldt med danske arrangementer

I alt vil der være mere end 40 danske arrangementer, der spænder fra krimioplæsning med smørrebrød, eksperimental musik- og lydkunst, danseopvisninger og rockkoncerter.

100 danske jazzmusikere i byen

Udgangspunktet for festivalen er den store internationale jazzmesse, der bliver holdt fra 24. til 27. april, hvor der ligeledes er særligt fokus på Danmark, som bliver repræsenteret af mere end 100 danske jazzmusikere.

I løbet af de fire dage messen foregår vil danske musikere spille koncerter og showcases på otte forskellige venues rundt om i Bremen. Her er det muligt at opleve et bredt spektrum af dansk jazz, med alt fra big bands til jam-sessions i de sene nattetimer. 

På de helt store scener i Bremen optræder Aarhus Jazz Orchestra sammen med Gitte Hænning, trompetist Palle Mikkelborg og pianist Carsten Dahl spiller sammen WDR Big Band’et. På selve messen og det tilstødende spillested, Schlachthof, vil der under 'Danish Night' være muligt at høre showcase koncert med otte spændende danske orkestre. På 'Danish Night' spiller således trioen Phronesis, Danish Music Award 2013 vinderen: Aske Drasbæk Group, big bandet Blood, Sweat, Drum + Bass, Søren Bebe Trio, Snorre Kirk Quintet, Foyn Trio (with strings), Ibrahim Electric, samt Girls in Airports.

Derudover er det også muligt at stifte bekendtskab med det afro-soul inspirerede band The KutiMangoes og nyfortolkerne af den traditionelle jazz: Six City Stompers, og komme til jamsession i de flotte rammer på Dorint Park Hotel Bremen.

Det er JazzDanmark, der har koordineret de danske kulturaktiviteter i Bremen med støtte fra Statens Kunstfond, Kulturministeriet samt Udenrigsministeriet.