Hovedbillede
Billede
IMG 2587
Titel

Fire bands er semifinaleklar

Dato
Intro

De fire kvartfinaler i Ung Jazz er nu vel overstået, og konkurrencen bevæger sig ind i sin næste fase.

Waves
Indhold

Kvartfinalerne i Ung Jazz er nu afviklet, og konkurrencen bevæger sig ind i sin næste fase. Fire håbefulde bands er videre og klar til at dyste om en plads i finalen. Semifinalerne løber af stablen den 12. og 13. marts i henholdsvis Svendborg og Aarhus.

Otte bands har i løbet af uge 7 deltaget i kvartfinalerne i Ung Jazz. Fire af dem er gået videre til semifinalerne, hvor de atter vil spille mod hinanden for at få en plads i finalen den 2. maj i Jazzhouse. Kvartfinalerne blev denne gang afholdt i Holbæk, Aalborg, Sønderborg og Køge.

I Holbæk Jazzklub, som lagde lokaler til, stod ”opgøret” mellem TimeZone Projekt og Stian Swensson Trio. Her endte juryen med at vælge Stian Swensson Trio som vinderen. I deres begrundelse pegede juryformand Hugo Rasmussen på trioens overbevisende spil og stilsikre kompositioner som udslagsgivende for deres valg af vinder.

NB: Da Stian Swensson Trio desværre er forhindret i at spille sin semifinale, er pladsen overgået til TimeZone Project. 

Video URL

Huset i Aalborg husede den anden kvartfinale, der stod mellem de to klavertrioer, North og SHITPISSNVOMIT. Aftenens jury med Niels Vincentz i spidsen valgte at sende North videre til semifinalen. Af juryens motivation fremgik det blandt andet, at North har en solid forankring i en nordisk jazztradition, men med et bud på deres egen sound. Et åndbart og intuitivt dynamisk udtryk. Frihed i kompositionerne giver rum til kommunikation og interaktion.”


Video URL

Til den tredje kvartfinale havde grupperne S.A.L.I.G.I.A. og Viktor Sandström Trio taget den lange tur fra København ned til Sønderborg for at spille for et veloplagt publikum i Sønderborg JazzClub. Her vandt Viktor Sandström Trio ifølge juryformand Niels Præstholm på deres nærvær og deres aggressivitet, rytmegruppens sammenspil med solisten og de smukke kompositioner og solistiske præstationer."

Video URL

Sidste kvartfinale foregik på Tapperiet i Køge. Af de to bands, Morten Duun Kvintet og trioen Spine, blev det den unge kvintet, som endte med at blive det sidste band i semifinalen. Juryformand og tidligere vinder af Ung Jazz, Lars Fiil, lagde blandt andet gruppens gode helstøbte kompositioner, klare musikalske identitet og klangæstetik, til grund for deres valg.

Video URL

Nu venter der de fire bands et coaching forløb med juryformanden for den respektive jury, der sendte dem videre i konkurrencen, inden semifinalerne skydes i gang den 12. og 13. marts. Den 12. marts foregår det hos Giant Steps i Svendborg, mens det er Studenterhuset i Aarhus, der lægger scene til den sidste semifinale.

Den samlede vinder af Ung Jazz vinder 15.000 kr. i international turnéstøtte, samt 5000 kr. fra musikkæden 4Sound. 

Følg med i Ung Jazz på www.ungjazz.dk eller Facebook.