Hovedbillede
Billede
Thomas Søie Hansen
Titel

Giv pressematerialet en makeover

Dato
Intro

Står du og dit orkester og mangler et gennemarbejdet pressekit, med en skarp vinklet pressemeddelelse og dertilhørende pressebillede, til at promovere jeres musik? JazzDanmark tilbyder i løbet af foråret 3 udvalgte orkestre, at få deres pressemateriale optimeret i samarbejde med en række professionelle fagfolk.

Waves
Indhold

Når man ønsker at sælge sin musik overfor radio, spillesteder, festivaler m.v., er det en vigtig del af det samlede indtryk at have nogle spændende fortællinger og professionelle fotos at tilbyde pressen. JazzDanmark har derfor i 2012, i samarbejde med World Music Denmark, sat et helt nyt projekt i søen. Formålet er, at hjælpe orkestre og solister med at lave et optimeret pressekit (fotos og pressemeddelelse), som efterfølgende kan bruges til presse og booking.

Deadline for ansøgninger

Der er deadline for ansøgninger fra orkestre torsdag d. 12. april 2012 kl. 12.00

Om forløbet i praksis

Forløbet begynder med at en journalist, der i forvejen har hørt hvert orkesters musik og researchet på dem, sætter sig sammen med orkestrene og taler med dem en times tid, om hvad der kunne være deres helt unikke historie og hvordan den kan vinkles, så den bliver spændende for pressen. Herefter sættes orkestret sammen med en stylist og en fotograf, der styler dem og tager pressefotos, der er i tråd med denne ’storytelling’, sådan at det samlede pressekit bestående af pressemeddelelse og foto, får en sammenhængende et samlet udtryk og en samlet ’fortælling’.
 I alt udvælges 3 jazz orkestre/solister og 3 world orkestre til forløbet i foråret 2012.

Vi tilbyder...

  • Et møde med musikjournalist Thomas Søie Hansen (Tidl. Berlingske Tidende m.m.). 
Inden mødet har Thomas Søie Hansen lyttet på jeres musik og researchet på jer. 
Målet med mødet er, at I i fællesskab finder frem til nogle spændende historier, der kan være med til at vække opmærksomhed omkring jeres orkester. 
Møderne vil ligge i dagtimerne og de udvalgte orkestre og solister kan medvirke enten i Århus: onsdag d. 25/4 eller i København: torsdag d. 26/4.
  • En pressemeddelelse skrevet af Thomas Søie Hansen (der vil være mulighed for ping-pong om tekstindholdet undervejs).
  • En fotosession inkl. styling ved professionel stylister hos fotograf Emil Monty Freddie: http://www.montygraf.dk/ Møderne vil ligge i dagtimerne og de udvalgte deltagere kan medvirke enten i Århus onsdag d. 16. maj, eller i København fredag d. 18. maj.
  • Udvælgelse af ét foto og efterbehandling af ét foto.

Egenbetaling

Der vil være en egenbetaling for bandet/solisten på 1.500 kr. 
Resten af udgifterne dækkes af JazzDanmark og World Music Denmark 

Ansøgninger skal indeholde:

- Information om orkestret/solisten: Navn, genre, liveerfaring (jobliste), antal medlemmer i orkestret, målsætninger, links til websites.

- Nuværende pressekit (pressemeddelelse og fotos)

Ansøgninger sendes til: assistent@jazzdanmark.dk