Hovedbillede
Billede
Skærmbillede 2014-10-13 kl
Titel

"Hemmelig" sangerinde modtager Den Nordjyske Jazzpris

Dato
Intro

Sangerinden Margrete Grarup har lige vundet den Nordjyske Jazzpris, der blev overrakt på Tversted Jazzydays. Prisen er endnu et eksempel på, at Margrete Grarup langsomt men sikkert afsløres for et voksende og begejstret publikum.

Waves
Indhold

Sangerinden Margrete Grarup har lige vundet den Nordjyske Jazzpris, som blev overrakt på Tversted Jazzydays. Prisen er endnu et eksempel på, at Margrete Grarup langsomt, men sikkert afsløres for et voksende og begejstret publikum.

Som den danske bassist Mads Vinding siger: “hun har gået og gemt sig alt for længe oppe i Aalborg”. Margrete er 44 år og er til daglig studieadjunkt og underviser på Det Jyske Musikkonservatorium. Hun spiller en masse koncerter i det nordjyske, men er endnu ikke blevet rigtigt kendt i resten af landet, selvom talentet sagtens kan bære en international karriere.

Det beviste hun bl.a. ved en nylig optræden på den store internationale jazzfestival Petrojazz i St. Petersborg, hvor hun lagde over 20.000 begejstrede mennesker for sine fødder – så meget at hun er blevet inviteret tilbage næste år.

Margrete har ikke bevidst udført et “musikalske forsvindingsnummer”. Men hun har en blanding af ydmyghed og næsegrus respekt og kærlighed til musikken, som betyder, at hun først nu selv har accepteret sit omfattende talent. Det er heldigvis ikke for sent. Ikke hvis det står til publikum eller store danske jazzkoryfæer som Mads Vinding.

“Mads har prøvet at få mig til at forstå, at jeg skal have lidt albuer. Det er jo ikke fordi at der er nogen der har sagt at det lyder dårligt det jeg har sunget. Men jeg har aldrig turdet tage det der spring at sige “yes” – jeg gør det sgu! Men det er vel her jeg er lige nu. Nu gør jeg det sgu”, siger Margrete, som synes det er en utrolig stor anerkendelse, og hun føler at det betyder endnu mere at hendes første pris netop er en nordjysk pris.

“Det er jo her, jeg indtil nu har slået mine folder, og det er her jeg kommer fra. Og så er det jo vidunderligt at blive anerkendt i sit eget bagland. Tversted Jazzydays er jo en særlig festival, og den stemning der er der er helt unik og familiær. Det er virkelig en ære.”, siger Margrete.

"Det føles lidt surrealistisk – jeg har jo ikke lavet et forsvindingsnummer. Jeg har bare gået og passet på mig selv, fordi jeg har været lidt bange for at jeg ikke “bærer” – jeg har ikke troet nok på det. Jeg bliver helt mærkelig til mode ved at skulle være “noget”. Jeg kan ikke så godt ha’ det der med persondyrkelsen. Jeg vil jo bare gerne synge", slutter den ydmyge sangerinde. 

Tversted Jazzy Days er Nordjyllands største jazzfestival og foregår fra den 12.-19. oktober 2014. 

Du kan få mere information om Margrete Grarup HER