Hovedbillede
Billede
bob-stoloff-poster-template-1
Titel

Kom til vokalimprovisationsworkshop med Bob Stoloff

Dato
Intro

Den amerikanske sanger og jazzmusiker Bob Stoloff kommer til Danmark for at give en eksklusiv tre dages workshop i vokalimprovisation i København fra den 22-24. juni.

Waves
Indhold

Professionelle sangere og vokalundervisere får en unik chance for at videreudvikle og styrke deres rytmiske og harmoniske fornemmelser under ledelse af en stor international undervisningskapacitet, når ”King of Scat” Bob Stoloff giver en eksklusiv workshop i København fra den 22. -24. juni.

Dansk Artist Forbund har i samarbejde med JazzDanmark inviteret den amerikanske sanger og jazzmusiker Bob Stoloff til Danmark for at give en eksklusivt tre dages workshop. Workshoppen giver mulighed for at arbejde indgående med rytmisk frasering, melodisk og harmonisk improvisation med udgangspunkt i jazz/latin standard-repertoiret.

Fællesøvelser og live jazztrio
Hver dag starter med opvarmning, teori og fællesøvelser. Efter frokost er der masterclass, hvor deltagerne undervises individuelt og omsætter øvelserne til praksis. Under masterclassen bliver sangerne akkompagneret af en live jazztrio, og der vil blive arbejdet med rollen som bandleader m.h.t. grooves, lead sheets, introer, slutninger, cues og live kommunikation i det hele taget.

Circle Song - aftenworkshop
Tirsdag den 23. juni - om aftenen - vil der være mulighed for at deltage i en åben circle song workshop, under ledelse af Bob Stoloff. Circle Songs er en improvisatorisk sangform, som er skabt af Bobby McFerrin og Voicestra, som Bob Stoloff var en del af i 1980’erne. Denne aften udforsker vi formen, og hvordan en circle song kan bruges til at arbejde med forskellige musikalske elementer. Deltagere får selv mulighed for at skabe en circle song og input til, hvordan man kan bruge denne sangform - dels som sanger i ensemble eller som underviser.

Tilmelding
Tilmelding sker direkte til Dansk Artist Forbund ved at sende en mail til reception@artisten.dk.

Ved tilmelding bedes du skrive et par linjer om dig selv, din baggrund/uddannelse og erfaring som sanger. Send også et link til hjemmeside, hvor man kan høre dig medvirke som solist. Du kan også vedhæfte en mp3-fil. Prisen for at deltage er 1400 kr., og der er 16 pladser på workshop holdet. Du kan læse mere om workshoppen HER.

Holdsammensætning

I udvælgelsen af deltagere vil der blive lagt vægt på, at alle deltagere er professionelle sanger og har en vis erfaring indenfor repertoire og genre.


Om Bob Stoloff

Bob Stoloff (U.S.) er jazzmusiker, multi-instrumentalist, dirigent, korleder og underviser. Bosat i NYC, men arbejder over hele verden både som dirigent og passioneret underviser, bl.a. på Berkeley. Har udgivet flere lærebøger om vokalimprovisation og body beats. 

www.bobstoloffmusic.com

Kurset er arrangeret af Dansk Artist Forbund med støtte fra JazzDanmark og Statens Kunstfond.

 

Dato: 22. - 24. juni 2015

Tid: 10 – 17 (frokost ml. kl. 13-14)
Sted: Rytmisk Center, Vesterbrogade 107 E, 1620 Kbh. V