Hovedbillede
Billede
Mentor-collage 10
Titel

Mentorordning skudt i gang

Dato
Intro

Tre deltagere til JazzDanmarks nye mentorordning er nu fundet. Forløbene starter i januar og løber hen over foråret 2014. Flere forløb venter måske forude.

Waves
Indhold

Den første mentorordning hos JazzDanmark springer ud i vinter/forår 2014. Tre artister har fået mulighed for at deltage og starter forløbene i januar.

De tre deltagere til JazzDanmarks nye mentorordning er nu fundet. Det bliver saxofonist, komponist og bandleader Michael Blicher, sangerinde og komponist Live Foyn Friis samt bigbandet Blood Sweat Drum + Bass under ledelse af Jens Christian "Chappe" Jensen.

Forløbene skydes igang i januar 2014, hvor deltagernes første sessions med mentor Rasmus Stolberg afvikles. Efter tre sessions med Stolberg, vil de tre deltagere fortsætte forløbet med nye individuelle mentorer, udvalgt i samarbejde med Rasmus Stolberg.

Målet med ordningen er at give professionelle musikere en hjælpende hånd videre mod deres karrieremål og tage fat om de udfordringer, de står overfor her og nu for at nå disse.

Mentorforløbene i foråret bliver evalueret, hvorefter der tages stilling til, om ordningen skal være tilbagevendene. Hold derfor øje med JazzDanmarks nyshedsbrev eller hjemmeside, hvis du er interesseret i et lignende forløb.