Hovedbillede
Billede
Flyer jpeg
Titel

Mojo fejrer Mardi Gras med blæs på!

Dato
Intro

Den 2. tirsdag i måneden lægger Mojo i København scene til det nystiftede "Tuesday Night Brass Band". På tirsdag er det Mardi Gras og i denne anledning er brass bandet udvidet med "Mr. New Orleans", Esben Just på tangenter...

Waves
Indhold
D. 15. januar så et nyt initiativ på den københavnske live-scene dagens - eller måske rettere nattens - lys: Tuesday Night Brass Band stod for første gang på scenen på Mojo og gav publikum en ordentlig omgang New Orleans.


Bandet er startet af musikerne Esben Duus, Søren Frost og Johan Bylling Lang, og Mojo's Rasmus Vinther skulle ikke bruge lang betænktningstid, da d'herrer præsenterede ham for idéen. Derfor er der nu TNBB på Mojo den anden tirsdag i måneden, hver måned frem til sommer.


Bandets lineup spænder over alle generationer af New Orleans-glade musikere - helt fra den danske jazzinstitution Fessor til yngre kapaciteter som Peter Marott og Johan Bylling Lang og hver gang krydres det "normale" lineup med diverse special guests.

På tirsdag er det Mardi Gras Day og derfor har TNBB smidt en ekstra spand kul på: Selveste Esben Just kigger forbi og kaster en omgang boogie-woogie klaver ind i brass bandets velsmurte maskineri. Og så er entreen oven i købet gratis.


Det er den i øvrigt også til de øvrige TNBB-arrangementer i foråret som løber af stablen på flg. datoer:
12. marts, 9. april, 14. maj og 11. juni.