Hovedbillede
Billede
Dødens
Titel

Musikalske julekalendere

Dato
Intro

December måned er over os, og det betyder som regel glögg, æbleskiver og ikke mindst, julekalendere. Online streamingstjenesten WiMP og free jazz trioen Dødens Garderobe er to gode bud på, hvordan man på en jazzet måde kan forsøde juletiden.

Waves
Indhold

December måned er over os og det betyder som regel glögg, æbleskiver og ikke mindst, julekalendere. Online streamingstjenesten WiMP og free jazz trioen Dødens Garderobe er to gode bud på, hvordan man på en jazzet måde kan forsøde juletiden.

 

Det er atter jul og dermed også julekalender-tid. Hvis man ikke er den store tilhænger af tv-julekalendere eller sukkersød julemusik, men alligevel gerne vil i julestemning, er der måske råd for det. Igen i år har free jazz trioen Dødens Garderobe lavet en julekalender, og det samme har streamingstjenesten WiMP.

Julealbum fra Døden Garderobe

Det er femte gang, at free jazz trioen, Dødens Garderobe, udgiver deres julealbum eller julekalender, om man vil. Albummet vil ikke udkomme i traditionel forstand, men vil blive lagt op nettet med én sang om dagen helt frem til juelaften. På albummet medvirker 24 gæstemusikere, der hver især kaster sig ud i fortolkninger af julesange. Trioen selv, der udover den DMA nominerede pianist Jeppe Zeeberg, også tæller Rune Lohse på trommer og Nicolai Kaas på piano, agerer backing band på albummet.

”Albummet repræsenterer en stor del af den danske jazzverden, unge og gamle, mainstream og avantgarde, og målet med projektet er at nedbryde grænser mellem musikere og genrer og vise, at vi står sammen om at lave god musik”, forklarer Jeppe Zeeberg.

Blandt de medvirkende på dette års julealbum er garvede jazzfolk som Kresten Osgood, Jonas Johansen, Maria Laurette Friis, Christian Kyhl, Mads Hyhne, Johs Lund, Håkon Berre og Morten Pedersen, men også helt unge upcoming musikere som Mathias Petri og Oliver Nehammer. Af tidligere medvirkende kan nævnes Jacob Anderskov, Nils Davidsen, Aske Drasbæk, Søren Kjærgaard og Hanne Boel.

Du kan høre sangene enten via Dødens Garderobes Facebook side, som du finder HER eller via deres Soundcloud profil som du finder HER. Du kan også få sangene tilsendt direkte ved at blive skrevet op deres mailingsliste. Det gør du ved at skrive til zeebergjeppe@gmail.com

Julen på WiMP

Også WiMP vil gerne jazze julen lidt op. Hver dag i december præsenterer de to jazz-aficionados, Master Fatman & Soul Anders, en ny albumanbefaling – det kan både være en legendarisk jazzklassiker, en overset perle, en ny stjerne på jazz-scenen eller noget helt fjerde. Derudover har de til hver adventssøndag skræddersyet en personlig en playliste, der sørger for den helt rette jazzede stemning i juledagene. Jazz-julekalenderen er ment som en daglig reminder om at huske at lytte til jazz. Fordi jazz gør en grå vinter-hverdag lidt mere farverig

”Julen er fed. En tid på året, hvor det er ok at være venlig og betænksom. Og jazzet selvfølgelig”, som de to udtrykker det.

Julekalenderen starter 1. søndag i advent med en specialsyet adventsplayliste fra Master Fatman og Soul Anders.

Læs mere på www.wimp.dk