Hovedbillede
Billede
Skærmbillede 2012-03-28 kl
Titel

Nyt projekt skal skabe musikalsk fremdrift i Nordjylland

Dato
Intro

Det nye projekt Meutiviti skal skabe fremdrift og synliggøre det nordjysk jazzmiljø. Bag projektet står fire unge og engagerede musikere.

Waves
Indhold

Jazzmiljøet i Aalborg har de senere år blomstret i sådan en grad, at det har skabt grobund for en
række talentfulde og engagerede unge musikere, hvoraf fire af dem er gået sammen i
 visionsprojektet Meutiviti.

Meutiviti er en omskrivning af det engelske begreb motivity, som betyder fremdrift, og det er
kendetegnende for ambitionerne de fire musikere lægger i projektet. Kenneth Dahl Knudsen,
Christian Skjødt, Søren Raaschou og Thomas Albæk Jakobsen har hver især, i løbet af de seneste
år, vist deres talent som musikere og ikke mindst vist initiativ til at skabe koncerter,
pladeindspilninger og anderledes jazzprojekter såsom JazzNord Ensemble.

Meutiviti er den kollektive essens af de erfaringer, kontakter og ideer de fire medlemmer besidder
og i 2012 vil gruppen bruge det fælles projekt til at løfte den positive udvikling i jazzmiljøet
yderligere. Det sker bl.a. igennem koncerter i hele Nordjylland, workshops, online aktiviteter,
inspirationsmøder og samarbejde med vækstlaget og de etablerede koncertsteder og festivaler.

Region Nordjylland støtter projektet med 175.000 kr. der bl.a. skal sikre Meutivitis muligheder for at
involvere og styrke det nordjyske vækstlag indenfor jazz og improvisatorisk musik. Målet med
projektet er, at synliggøre original nordjysk musik inden for genren igennem spændende aktiviteter
og et stærkere netværk imellem interessenterne.

Første Meutiviti aktivitet er en officiel åbning af projektet, som bliver markeret med bl.a. en koncert
og inspirationsmøde på Ulla Terkelsen, London i Aalborg, lørdag den 31.03. kl. 18.00, hvor
initiativtagerne fortæller mere om projektet og planerne for den kommende sæson.

Projektets online aktiviteter kan løbende følges på http://www.meutiviti.dk, hvor medlemmerne blogger om deres erfaringer og bidrag til projektet. Emnerne vil omhandle original musik, improvisation,
fællesskab og entrepreneurship. Det er hensigten at gruppen af aktive medlemmer løbende skal
vokse for at styrke den kollektive tankegang omkring erfaringer og synliggørelse af original
nordjysk musik.