Hovedbillede
Billede
brazilprojekt 1
Titel

Skal din trio til Brasilien?

Dato
Intro

Det brasilanske samarbejdsprojekt Dinamica Dinamarquesa, eller Dansk Dynamit, er klar med endnu en runde danske artister i Brasilien. I denne omgang vil der være danske artister både fra jazz, electronica og pop/rockverdenen på plakaten. Projektet søger nu en jazztrio til en minitour i Brasilien i anden halvdel af 2014. Ansøgningsfrist er den 23. marts 2014

Waves
Indhold

Det brasilanske samarbejdsprojekt Dinamica Dinamarquesa, eller Dansk Dynamit, er klar med endnu en runde danske artister i Brasilien. 

Det Danske Kulturinstitut i Rio de Janeiro har de seneste år opbygget et solidt samarbejde med brasilianske partnere og skabt muligheder for danske bands i Brasilien. Således har Jakob Bro, Mikkel Ploug Group, Girls in Airports, Jakob Anderskov, Efterklang, Jakob Davidsen og Søren Bebe og andre allerede med succes spillet turnéer ifm. projektet de seneste 3 år. Turnéerne og den udveksling, der er foregået imellem danske og brasilianske kunstnere, har sat et aftryk af dansk musik i Brasilien, som projektet vil videreudvikle og forstærke.

Dinamica Dinamarquesa søger jazztrio 

I denne omgang satser holdet bag Dinamica Dinamarquesa på jazztrioer af flere grunde. Både fordi jazzen traditionelt set har en stærk tradition i trioformatet, men også af praktiske og økonomiske årsager. Der skal to trioer over til Brasilien og udvælgelsen sker delvist på baggrund af en række koncertbookeres præferencer og delvist på baggrund af et open call for trioer i Danmark. Bookerne i Brasilien har allerede valgt trioen Phronesis til at være den ene af de to bands, og nu skal den anden findes. 

Så hvis du spiller i en trio, og har planer og/eller erfaring med touring i Sydamerika, så kan dette projekt være noget for dig.

Vilkår:

  • Der må max være tre med i bandet 
  • Bandet får dækket transport til Brasilien og logi i Brasilien
  • De optrædende får et honorar for hver koncert
  • Bandet spiller min. 3 koncerter i forbindelse med fremstødet.
  • Koncerterne vil ligge i den anden halvdel af 2014. Detaljer aftales mellem band og projektleder. 

Ansøgning:

Ansøgninger skal indeholde en kort begrundelse for ønsket om deltagelse og en beskrivelse af eventuelle andre aktiviteter i Brasilien (max 1/2 side) samt pressekit bestående af engelsk pressemeddelelse, ét pressebillede og 2 mp3-filer. 

Ansøgninger sendes – som en SAMLET ZIP-FIL (evt. via Dropbox, YouSendIt ell. lign) – til marga@jazzdanmark.dk senest søndag d. 23. marts. Herefter vil Det Danske Kulturinstitut i Rio og lokale bookere udvælge et band. 

Ansøgere vil få besked om tilsagn/afslag så hurtigt som muligt. 

Bag projektet står det Danske Kulturinstitut i Brasilien sammen med projektleder og musiker Anders Hentze, der er tilknyttet som konsulent for jazzområdet.

Projektet er støttet af Statens Kunstråd og genreorganisationerne ROSA, SNYK og JazzDanmark.

Ansøgningsfrist er den 23. marts 2014

Læs mere om projektet HER