Hovedbillede
Billede
dmajazz2015-2104
Titel

Stem på årets livejazz-arrangør

Dato
Intro

Hvor har du haft de bedste jazzoplevelser i år? Traditionen tro kårer JazzDanmark og Koda årets danske livejazz-arrangør ved Danish Music Awards Jazz 2016, og du kan være med til det, ved at stemme på din favorit livejazz-arrangør.

Waves
Indhold

Traditionen tro kårer JazzDanmark og Koda årets danske livejazz-arrangør ved Danish Music Awards Jazz 2016. Men vi har brug for hjælp til at finde vinderen! Afstemningen er åben nu, og du har muligheden, for at sætte dit præg på, hvem der skal vinde prisen frem til den 30. oktober.

 

Hvor har du haft de bedste jazzoplevelser i år? Hvor er du trådt ind i den bedste atmosfære? Hvem har haft det bedste program efter din smag? Eller det mest imødekommende personale? Vurder selv, og tak din yndlings livejazz-arrangør ved at sende en stemme afsted.

 

Det er ikke blot publikum, der har mulighed for at stemme. Dem, der står på scenen, kan selvfølgelig også kåre deres favoritsted. Musikerne kan vurdere, hvor de har haft deres bedste oplevelser på scenen. Hvor vil du altid gerne tilbage til? Hvor er der altid et godt og entusiastisk publikum? Hvor føler du dig værdsat og velkommen?

 

Både publikum og musikere kan stemme på alle spillesteder, jazzklubber og festivaler, bortset fra sidste års vinder af prisen: Femø Jazz Festival.

 

Hvordan og hvornår?

Afstemningen slutter og stemmerne tælles sammen den 30. oktober. Du skal indsende din nominering via TV2-regionernes hjemmesider, og der kan stemmes på alle livejazz-arrangører landet over. Både musikere og publikum kan stemme, og de to gruppers stemmer vægtes lige højt, når den endelige vinder af den prestigefyldte pris skal findes.

 

 

 

Stem via din TV2-regions hjemmeside her:
TV2 Lorry
TV2 Øst
TV2 Østjylland
TV2 Nord
TV2 Midtvest
TV2 Syd
TV2 Fyn
TV2 Bornholm 

Danish Music Awards Jazz 2016

Vinderen annonceres ved Danish Music Awards Jazz-showet i Bremen Teater, København d. 7. november. Showet bliver transmitteret live på DR P8 Jazz og endvidere sendt på TV2-regionerne i løbet af efteråret, første gang d. 26. november.

 

På scenen vil Master Fatman med sikker hånd og en pose fuld af røverhistorier gelejde publikum igennem aftenen. Musikken leveres af en række af de mest interessante musikere, Danmark har at byde på p.t.: Jakob Bro Trio, Signe Bisgaard: Never Ending Shanghai, CTM, Eeg/Fonnesbæk, Christina von Bülow og Horse Orchestra.

 

Der bliver overrakt seks DMA statuetter, og derudover P8 Jazz Prisen samt altså også Live Jazz Danmark prisen til årets livejazz-arrangør. Med andre ord, en aften hvor jazzen i Danmark hyldes i alle dens afskygninger.  

Info:

Danish Music Awards Jazz
Mandag d. 7. november 2016 kl. 19.30
Bremen Teater, København
Billetter: www.lidtmere.dk/dma2016
Info: www.dmajazz.dk