Hovedbillede
Billede
jazz 2013 print
Overskrift

Dansk jazz i Paris

Intro

I mere end 10 år har Maison du Danemark i samarbejde med JazzDanmark præsenteret minifestivalen jazz.dk . Nu er tiden atter kommet til at præsentere dansk jazz for det franske publikum, når jazz.dk afvikles fra den 24.-27. oktober.

Waves
Indhold

Det Danske Hus i Paris, Maison du Danemark, danner fra den 24. oktober til den 27. oktober endnu engang rammen om minifestivalen jazz.dk. I år bliver det franske publikum blandt andet budt på dansk vokaljazz af allerhøjeste kvalitet.  

Det er efterhånden mere en 10 år siden minifestivalen jazz.dk gjorde sit indtog i Det Danske Hus i Paris. Med sin placering langs Champs Élysées er Maison du Danemarks beliggenhed en perfekt ramme for en række stemningsfulde aftenener i selskab med dansk jazz.  

Dette års program for jazz.dk byder som sædvanlig på en række forskellige danske jazz kunstnere. Således kan man på årets jazz.dk opleve Niels Vincentz Trio, som udover Niels Vincentz består af en fransk/belgisk kombination i form af, Dré Pallemaerts på trommer og Sylvain Romano på bas. Veronica Mortensen, hvis iørefaldende jazzrepertoire og sangstemme nok skal fascinere publikum. Snorre Kirk Quintet, der med sin debut i eget navn, Blues Modernism, høstede mange anmelderroser, samt fik Jazz Special prisen for årets album. Og sidst Mette Juul, der ligesom Veronica Mortensen, hører til blandt de ”store” stemmer i dansk jazz.

Programmet for jazz.dk:

Torsdag den 24. oktober: Niels Vincentz Trio

Fredag den 25. oktober: Veronica Mortensen

Lørdag den 26. oktober: Snorre Kirk Quintet

Søndag den 27. oktober: Mette Juul

Formålet med et dansk jazzfremstød i Paris, i form af jazz.dk, er at videreudvikle og positionere dansk  jazz i et af verdens største jazzmarkeder og desuden styrke det fransk/danske musikfaglige netværk, for derigennem at skabe muligheder for dansk jazz internationalt. Samarbejdet mellem den danske ambassade i Paris og JazzDanmark har således ikke blot unik platform for internationale samarbejder, men også et enestående udstillingsvindue for dansk jazz i Paris.

Alle koncerter afvikles i Maison du Danemark, 142 avenue des Champs Élysées 75008 Paris