15.01.2024 | Tre danske navne er på plakaten, når festivalen Sounds of Denmark vender tilbage til England i både London og Southampton til marts. I London er den legendariske Pizza Express Jazz Club endnu engang vært for både koncerter og en reception, mens det store regionale spillested Turner Sims huser koncerten i Southampton. Sounds of Denmark foregår fra den 19. - 21. marts 2024 og præsenterer Lis Wessberg ‘Yellow Map’, Abekejser feat. Karmen Rõivassepp samt Nikolaj Hess & Carsten Dahl.