30.05.2023 | Den danske jazz har altid haft det godt i Japan, og det var et hårdt slag for mange musikere med tilbagevendende turnévirksomhed på det japanske marked, da Corona lukkede verden ned. Nu er landet med det nysgerrige og dedikerede publikum atter genåbnet. Genåbningen sker med masser af dansk jazz på de japanske spillesteder i maj og juni, som er gjort mulig bl.a. gennem JazzDanmarks Asienprojekt og fremstødet 'Tokyo Nordic Jazz 2023'.