Hovedbillede
Billede
Projektets titel

Labelnetværk

Resume

JazzDanmark ønsker at styrke netværket og dialogen med de danske labels og stiftede i januar 2021 et nyt labelnetværk for pladeselskaber og forlag.

Waves
Indhold

Der dukker flere og flere danske jazzlabels op og antallet af jazzudgivelser bliver ved med at ligge stabilt og højt med knap 150 udgivelser årligt. Danmark er et jazzland, og udgivelserne er med til at holde hele økosystemet igang, da de foruden direkte indtjening også udgør et fundament for danske musikeres liveaktiviteter i hele verden. De danske jazzudgivelser er af høj kvalitet, det ses bl.a. på det anerkendte amerikanske magasin DownBeats liste over de bedste udgivelser fra 2020, hvor hele 3 ud af 33 er danske.

JazzDanmark vil styrke labels
JazzDanmark har flere initiativer, der bakker op om pladeselskabernes arbejde. DMA Jazz er nok det mest omfattende projekt, hvor samtlige danske udgivelser bliver gennemlyttet af et 19 personers akademi, og årets bedste jazzudgivelser bliver fejret ved et storslået show, som både sendes live på radio og TV. Derudover arbejder organisationen tæt sammen med labels ved bl.a. den store branchebegivenhed jazzahead!, der er verdens største jazzmesse og et vigtigt udstillingsvindue for den danske jazz. Ydermere er der ved en række af organisationens internationale projekter et stærkt samarbejde med labels. JazzDanmark vil gerne spille en rolle ift. at styrke netværket mellem de mange danske selskaber, der har visioner og ambitioner for udbredelse af jazzen.

Kontakt
Navn
Camilla Juul Kjærgaard
Yderligere
Projektkleder
E-mail
camilla@jazzdanmark.dk