Hovedbillede
Billede
billmchenry6 0
Titel

Bill Mchenry giver gratis workshop og stjernekoncerter

Dato
Intro

Den amerikanske "Artist In Residence" saxofonist Bill McHenry giver et væld af koncerter og workshops i Danmark de næste 3 uger af maj måned. Blandt andet spiller han en række koncerter med Richard Anderson, Jakob Anderskov og Søren Bebe. Som en særlig service afholder JazzDanmark og Dansk Jazzmusikerforening en gratis workshop for alle professionelle musikere den 18. maj kl 16. hos DMF på Sct. Hans Torv 26.

Waves
Indhold

Den amerikanske "Artist In Residence" saxofonist Bill Mchenry giver et væld af koncerter og workshops i Danmark de næste 3 uger af maj måned. Her er et overblik over de næste 3 uger:

Jazz lab med Bill McHenry

JazzDanmark og Dansk Jazzmusikerforening arrangerer en gratis workshop for alle professionelle musikere den 18. maj kl 16 på DMF, Skt Hans Torv 26. I dette foredrag vil han fortælle om sin musik, sine kompositioner og gå ned i forholdet mellem 12 toner og den mere diatoniske harmonik. Han vil også spille eksempler både på saxofon og klaver.

JazzDanmark og Dansk Jazzmusikerforening er gået sammen med DMF om at tilbyde en række spændende møder, der har musikken i centrum: Enten som inspirerende foredrag og workshops med aktuelle musikere eller informative indslag om praktiske udfordringer, som musikere kan stå overfor. Dette kan være om booking af koncerter i udlandet, nye digitale platforme, gode tips til skat og regnskab osv.

Disse Jazz Lab sessions tager altså udgangspunkt i jazzmusikernes virkelighed, der både handler om at spille musik, men også om de praktiske ting, der skal til for at muliggøre det.

  • Jazz Lab session med Bill McHenry 18. maj kl 16 på DMF, Skt hans Torv 26 - gratis adgang for alle

Bill McHenrys dansk-amerikanske kvartet

Bill McHenry har fået frie hænder til at sammensætte en dansk-amerikansk kvartet, og han har ønsket, at bandet skulle bestå af den veletablerede og erfarne pianist, Jakob Anderskov, sin kollega fra New York, trommeslager RJ Miller samt Richard Andersson på bas.  "Via et kursus for professionelle musikere, lærte jeg den amerikanske saxofonist Andrew D'Angelo at kende. Han var meget begejstret for mit spil og vi indledte et samarbejde. Jeg følte mig meget beæret da jeg fik at vide at Andrew D'Angelo havde opfordret Bill McHenry til at invitere mig med i sit dansk-amerikanske drømmeband" siger Richard Andersson.

Bill McHenry, Richard Andersson, R.J Miller og Jakob Anderskov:

  • 18. maj, Børneteateret, Christiania
  • 21. maj, Dexter, Odense
  • 23. maj, Huset Aalborg
  • 24. maj, HeadQuarters, Aarhus
  • 25. maj, Huset i Magstræde, København

Søren Bebe Trio feat. Bill McHenry

Søren Bebe Trio er I maj 2011 på turné i Danmark med Bill Mchenry. Søren Bebe Trio tæller foruden det unge stortalent Søren Bebe på klaver, trommeslageren Anders Mogensen og bassisten Niels Ryde. Orkestrets materiale består af originalkompositioner, hovedsageligt skrevet af Bebe, og der lægges vægt på det udadvendte, det energiske og det ekspressive. Kort sagt: Dette er en publikumsvenlig kvartet, der spiller musik med melodi, men med et latent vulkanudbrud nedenunder. Der vil også blive momenter af kølig, nordisk klangskønhed, hvilket skaber god kontrast til de udadvendte, rytmisk sprællende numre.

Søren Bebe trio featuring Bill Mchenry:

  • 13. maj, Musikbiblioteket, Amfipladsen 6, Odense C, kl. 19.30
  • 15. maj, Århus Musikhus, kl. 15
  • 19. maj Horsens Ny teater