Hovedbillede
Billede
Titel

Danish Vibes åbner dørene til Europas største musikscene

Dato
Intro

Der var stor international interesse for dansk jazz, folk og verdensmusik ved årets Danish Vibes showcase i Hamborg.

Waves
Indhold

Der var stor international interesse for dansk jazz, folk og verdensmusik ved årets Danish Vibes showcase i Hamborg. Udrustet med strategi og pr-rådgivning er årets fire bands nu på vej mod nye internationale aftaler og partnerskaber.

Artisterne Basco feat. Jullie Hjetland, Janne Mark, Kenneth Dahl Knudsen samt Mambe & Danochilango er blevet udvalgt til Danish Vibes af en tysk jury. Messe-deltagelse, showcase og networking i Køln, strategimøder, udgivelser, interviews m.m. har været på musikernes program i hele 2018. I sidste uge kulminerede det hårde arbejde i en 20 minutters showcase foran ca. 100 repræsentanter fra den tyske og danske musikindustri på de to spillesteder Kukuun og Häkken på Reeperbahn i Hamborg.

Kenneth Dahl Knudsen siger om Danish Vibes forløbet:
"Den danske musik kan ikke bære sig selv, og derfor er det vigtigt, at der en platform som Danish Vibes. Jeg er imponeret over så mange tyske branchefolk, der kommer og hvor interesserede de er, når man tænker på, at det for dem er relativt ukendte navne, der spiller. Nu handler det bare om at følge op på de kontakter, der er skabt og så se, hvad det bringer med sig."


I år er det 6. gang, at Danish Vibes sender danske orkestre igennem et forløb af showcases, messedeltagelse, PR-strategi og performance-træning for at gøre dem klar til at træde ind på det tyske marked.

Danish Vibes' projektleder Lars ThorJensen udtaler:
“Vi har gennem de sidste år oplevet en voksende interesse for dansk jazz, folk og verdensmusik fra den tyske musikbranche, hvilket har medvirket til at gøre Danish Vibes til et event, som den tyske musikbranche hvert år ser frem til. Vi oplever desuden en øget vilje blandt de danske artister til at arbejde målrettet og langsigtet for at komme ind på det tyske marked, og det oplever jeg også, at man har fået øjnene op for i Tyskland."

Billede

Danish Vibes er dansk musikeksport af roots, jazz, nordisk folk og world musik, der gennem samarbejdet med branchefolk på verdens tredjestørste musikmarked, Tyskland, ønsker at skabe et grundlag for udvalgte orkestre til at få et gennembrud på den tyske scene. Artisterne er udvalgt af et panel af tyske branchefolk og projektet er organiseret af JazzDanmark og Tempi i samarbejde med lokale partnere i Tyskland. For første gang har Danish Vibes også afholdt showcase og netværksaktiviteter i Køln, for på den måde præsentere dansk musik for et større udsnit af den tyske musikbranche.

Læs mere her

Finansiering og partnere: Danish Vibes er organiseret samt finansieret af de to genreorganisationer Tempi og JazzDanmark med yderligere støtte fra Statens kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik og Det Internationale Kulturpanel (IKP) som en del af Tyskland satsningen 2018-2020.

Billede