Hovedbillede
Billede
IMG 3812
Titel

Nu kan du tilmelde dig Ung Jazz 2017

Dato
Intro

For at give den unge jazz bedre muligheder, afholder JazzDanmark hvert år konkurrencen Ung Jazz, hvor musikken er original og musikerne er under 30 år. Lige nu er der åben for tilmelding til Ung Jazz 2017.

Waves
Indhold

For at give den unge jazz bedre muligheder, afholder JazzDanmark hvert år konkurrencen Ung Jazz, hvor musikken er original og musikerne er under 30 år. Lige nu er der åben for tilmelding til Ung Jazz 2017.

Ung Jazz har siden 2000 været et årligt tilbagevendende indslag for unge og upcoming, danske jazzmusikere. Igennem Ung Jazz får musikerne mulighed for at spille rundt om i landet på etablerede klubber og spillesteder. Deltagerne kommer i hver runde til at stå over for en faglig, velkvalificeret jury, der har til formål at finde rundevinderen.

For at deltage er det eneste man skal gøre at læse betingelserne og tilmelde sig inden den 4. december ved midnat.

Tilmeld dig her

Skræddersyede præmier

Hovedpræmien er 10.000 kr. i støtte til et specifikt projekt, som bliver koordineret med JazzDanmark. Det kan dreje sig om indspilning af musik eller video, turnéstøtte, coaching eller noget helt fjerde. De seneste års vindere har desuden spillet på blandt andet Copenhagen Jazz Festival, Modern Jazz Days i Køge, Aarhus Jazz Festival og Giant Steps på baggrund af deres sejr i Ung Jazz.

Der er ikke kun fokus på den musikalske udvikling, men også på selve karriereudviklingen. Det betyder, at hver rundevinder kan få en bandcoach-session eller et forløb med en mentor, og hvert forløb skræddersyes efter det enkelte bands behov. Konkurrencen giver også gode muligheder for at udvikle sit netværk, stifte nye musikalske bekendtskaber og, ikke mindst, få mere erfaring med at spille live.    

Meget bedre til at spille

Vinderne af konkurrencen 2016, århusianske I Just Came From The Moon, var et helt nyt band, da de tilmeldte sig Ung Jazz. Og de fik hurtigt god erfaring. At lægge ud med at deltage i Ung Jazz gav dem nemlig et sammenspil, som de ikke havde fået så hurtigt uden, forklarer bandleder og bassist Frederik Hagner.

”Vi var et ret nyt band, og Ung Jazz gav os mulighed for at spille fede koncerter for mange mennesker. Vi fik hurtigt spillet os sammen og gjort vores materiale bedre og bedre”.

At I Just Came From The Moon vandt Ung Jazz 2016 satte også fut i karrieren på et andet plan end forventet.

”Vi meldte os til for at komme ud og få noget respons på vores musik, og nu har det også været med til, at vi har haft råd til at indspille vores plade, som kommer til februar næste år”, siger Frederik Hagner.

Ung Jazz 2017 spiller rundt på danske spillesteder i perioden 9. februar til 15. April, og der er åben for tilmelding nu og frem til 1. december.

Info

For spørgsmål kontakt projektleder JazzDanmark Lars Thor Jensen – ltj@jazzdanmark.dk / tlf. 33 45 43 06.

Tilmeld dig via skemaet lige her

Ansøgningsperiode

3. november - 4. december

Betingelser

- Samtlige musikere skal være født i 1986 eller senere. Dog kan et enkelt medlem godt være født tidligere (inden for rimelighedens grænser), såfremt resten af  musikerne overholder de førstnævnte kriterier.

- Bandet skal være overvejende danske musikere – eller have tilknytning til Danmark

- Alt musikalsk materiale skal være originalt

- Bandet må højst bestå af 6 personer

Tilmelding

- Bandbeskrivelser (min. 800 tegn)

- 2 musiknumre (skal være originalt materiale

- Line-up med navne, instrumenter og fødselsår

- En kort præsentationsvideo (max. 3 min.) af jer selv og jeres musik (vær kreative og brug ikke for meget energi her. Til inspiration tjek Ung Jazz Facebook).

Tidsplan

Kvartfinaler

Torsdag den 9. februar: Godset/Jazz6000

Fredag den 10. februar: Gladsaxe Jazzklub

Lørdag den 11. februar: Huset Aalborg

Søndag den 12. februar: Holbæk Jazzklub

Semifinaler

Torsdag den 9. marts: Giant Steps/Svendborg

Fredag den 10. marts: Aarhus     

Finale

Lørdag den 15. april: Jazzhouse