Hovedbillede
Billede
Titel

Panel på SPOT+ om Dansk Musikliv i Tal

Dato
Intro

I den nye rapport “Dansk Musikliv i Tal” står, at der udkom 188 albums i 2024 med i alt 648 musikere fra jazzen og at 73% af dem var mænd. Hvad skal vi bruge den viden til, og hvordan bliver musikbranchen styrket af vores indsamling af data? Det og meget mere kan du være med til at diskutere, når genreorganisationerne inviterer til paneldebat den 4. maj under SPOT+ 2024 - det årlige mødested for den danske og internationale musikbranche under SPOT Festival i Aarhus.

Waves
Indhold
 
Hvad skal vi med data?

Panelet består af
  • Jens Christian Nielsen - analyse- og forskningschef Kulturens Analyseinstitut
  • Trine Bang - indholdschef og medlem af direktionen, SmukFest. tidl. direktør, Kulturmødet
  • Camilla Marie Thiele - head of sustainability, KODA
  • Eva Frost - direktør, JazzDanmark
  • Morten Ogstrup Nielsen - projektleder for Data og Dokumentation, genreorganisationerne (JazzDanmark, Tempi, Art Music Denmark, ROSA)
Moderator
Christian Edelvold Berg, seniorrådgiver, Augustinus Fonden. 
Tidl. ph.d. fra CBS og tidligere chefkonsulent i Danmarks Statistik og Kulturministeriet, samt tidligere bestyrelsesleder i Tempi.
Ny årlig udgivelse er grundlag for samtalen på SPOT+
Musikkens genreorganisationer har siden 2021 arbejdet aktivt med at opsamle og bruge data, både internt og eksternt. Det har resulteret i en række rapporter og projekter, og tirsdag lanceredes den første offentlige udgivelse af vores interne data. Vi kalder den Dansk Musikliv i Tal, da vores ambition er at rapporten kan vokse sig større og mere fyldig med årene. Kom og hør hvad genreorganisationerne ambitioner er på dataområdet, hvordan det spiller sammen med resten af musiklivet, og deltag i debatten om, hvordan data kan bidrage til de gode (og dårlige) fortællinger i dansk musikliv i fremtiden.
Læs rapporten her
Dansk Musikliv i Tal skal kvalificere arbejdet og diskussionerne i musikbranchen
Dansk Musikliv i Tal adskiller sig fra mange andre rapporter ved ikke at have et specifikt undersøgelsesspørgsmål eller en konklusion. I stedet bidrager den med et spektrum af nuancer til et helhedsbillede af dansk musikliv ved at præsentere indsigter og eksperimenter fra de data, genreorganisationerne arbejder med til dagligt.
Hvad: SPOT+ panel "Dansk Musikliv i Tal"
Hvornår: Lørdag den 4. maj kl 10-10:45
Sted: SPOT+,
Radisson BLU hotel, Aarhus
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte:
Projektleder hos JazzDanmark Camilla Juul Kjærgaard: camilla@jazzdanmark.dk