Hovedbillede
Billede
UngJazz-logo-kvadratisk 2
Titel

Nu kan du tilmelde dig Ung Jazz 2015

Dato
Intro

Tilmeldingen til Ung Jazz 2015 er nu åben. Der er atter attraktive præmier på spil, når der fra den 8. februar til den 2. maj skal dystes om titlen som vinder af Ung Jazz 2015. Tilmeldingsfristen er den 1. december.

Waves
Indhold

En ny omgang Ung Jazz er klar til at blive skudt igang. Der dystes om 15.000 kr. i international turnéstøtte og muligheden for at få professionel sparring omkring sin musik. Den landsdækkende talentkonkurrence foregår fra den 8. februar til den 2. maj, hvor finalen afholdes i Jazzhouse i København. Tilmeldingsfristen er den 1. december 2014.

KLIK HER FOR AT TILMELDE DIG 

Siden 2000 har talentkonkurrence Ung Jazz været et årligt tilbagevendende indslag for unge danske jazzmusikere. Jazzens talenter får igennem Ung Jazz muligheden for at prøve sig af på spillesteder rundt om i landet, møde et interesseret publikum og ikke mindst blive bedømt af en faglig velkvalificeret jury. Deadline for at tilmelde sig er den 1. december kl. 24.00. 

Konkurrence med udviklingsmuligheder

Vinderen af hver kvart- og semifinale vil - i lighed med de foregående år, få et bandcoaching forløb med en professionel musiker. Tiltaget, der blev introduceret i 2013, har været en gevinst for både bands og konkurrencen og vil derfor også fortsætte igen i år. Formålet er at give bandet råd og sparring omkring dets musik og sceneperformance, som det kan tage med sig til næste runde og forhåbentlig videre ud i en musikalsk karriere. 

Udover at man som rundevinder får en individuel coaching seance, giver Ung Jazz mulighed for at møde andre seriøse musikere fra hele landet og derigennem udvikle sit netværk og stifte nye musikalske bekendtskaber. Ligeledes giver Ung Jazz de deltagende musikere muligheden for kvalificeret feedback på deres musik, og ikke mindst får de oplevelsen at spille på professionelle spillesteder rundt om i landet.  

Sidste års vindere, Musik för Hemløsa, fortæller om deres oplevelse med Ung Jazz:

”Selve det at vinde konkurrencen var virkelig en bekræftigelse af, at det vi har gang i er godt nok. At deltage var en spændende rejse. Det der var mest interessant var nok at møde de andre bands og høre dem. Selve konkurrenceelementet var ikke særlig vigtigt for os, når vi var ude og spille. Derudover var YNJC (Young Nordic Jazz Comets, red.) i Helsinki virkelig spændende at være med til. Det var som at være med backstage og opleve hvordan alting under overfladen fungerer.

Præmierne

Udover et coaching forløb og muligheden for at spille på anerkendte spillesteder, får vinderen også en række andre attraktive præmier. Vinderen modtager et tilskud til transportstøtte på 15.000 kr. til brug på en international turné, som bliver booket i samarbejde med JazzDanmark. Sidste års vindere spillede blandt andet på Copenhagen Jazz Festival, Modern Jazz Days i Køge, Aarhus Jazz Festival og Giant Steps på baggrund af deres sejr i Ung Jazz.

Betingelserne for at deltage:

  • Samtlige musikere i bandet skal være født i 1982 eller senere
  • Bandet skal være overvejende dansk
  • Alt musikalsk materiale skal være originalt
  • Bandet må maksimalt bestå af 6 personer

Tilmeldingen skal indeholde:

  • Bandbeskrivelse (min. 800 tegn)
  • 2 musiknumre (alt musikalsk materiale skal være originalt)
  • Line-up med navne, instrumenter og fødselsår
  • En kort præsentationsvideo (max 3 min), hvor I introducerer jer selv og jeres musik (kan være optaget på en smartphone eller lign.)

Tilmeldingsfrist:  Mandag den 1. december 2014!

KLIK HER FOR AT TILMELDE DIG

Oversigt over datoer og spillesteder for Ung Jazz 2015:

Kvartfinaler:

8. februar 2015: Holbæk Jazzklub, Holbæk

9. februar 2015: Huset, Aalborg

10. februar 2015: Sønderborg Jazz Klub, Sønderborg

11. februar 2015: Tapperiet, Køge

Semifinaler:

12. marts 2015: Giant Steps, Svendborg

13. marts 2015: Studenterhuset, Aarhus

Finale:

2. maj 2015: Jazzhouse, København

NB: DET ER VIGTIGT AT NOTERE SIG ALLE DATOERNE FOR KVART- OG SEMIFINALER, OG AT MAN SØRGER FOR AT HOLDE DATOERNE FRI TIL UNG JAZZ!