Hovedbillede
Billede
Titel

JazzDanmark gennemfører de åbne jazzmøder i København og Aarhus

Dato
Intro

De åbne møder er sat i verden for, at vi, der arbejder med jazz eller jazzens relaterede genrer, kan stå sammen i en tid, som på alle planer er påvirket af den verserende pandemi.

Waves
Indhold
På torsdag d. 29. oktober kl.15-17 afholder JazzDanmark et åbent jazzmøde i København. En uge senere d. 6. november kl.13-15 gentager vi begivenheden i Aarhus. Begge dele gennemføres på trods af de nye restriktioner.

Sammenhold og åbne diskussioner
De åbne møder er sat i verden for, at vi, der arbejder med jazz eller jazzens relaterede genrer, kan stå sammen i en tid, som på alle planer er påvirket af den verserende pandemi. Det er vigtigere end nogensinde, at vi holder sammen og holder diskussionen i live.

Møderne vil derfor først og fremmest handle om, hvordan vi bedst kan rykke tættere sammen på tværs af hele jazzscenen. Musikere, spillesteder, medier, formidlere m.m. må alle tage del i og samarbejde om, at komme igennem krisen nu, hvor den første bølge af innovative coronakoncepter har lagt sig. I løbet af september og oktober har vi gennemført en musikerundersøgelse på jazzens område. På mødet vil vi præsentere de dugfriske resultater fra denne, så vi har et godt vidensgrundlag at snakke om Covid-19's effekter og konsekvenser ud fra.

Forankring og indstillinger til bestyrelse
I JazzDanmark står vi overfor en strukturel skillevej, da vores repræsentantskab ikke længere skal eksistere. Derfor rækker vi nu hånden ud og inviterer alle til at bidrage til diskussion om, hvordan JazzDanmark kan arbejde med kontakten til jazzmiljøet fremover, og hvordan vi får de bedste til at melde sig under fanerne i bestyrelsen.

Covid-19 og pengestrømme til jazzen
I både sekretariat og bestyrelse har vi i en årrække arbejdet med at skabe nye indkomstgrundlag for jazzen. Vi har bl.a. skubbet døren ind hos en række af de private fonde, og vi vil på mødet præsentere både de offentlige og private instansers visioner og tanker om jazzen, og hvilke støttemuligheder der er aktuelle i denne tid.

Møderne gennemføres både fysisk og digitalt
Vi gennemfører begge de fysiske møder i lokationer, som er sundhedsmæssigt forsvarlige. For at imødekomme at det på trods af dette ikke er alle, der kan dukke op fysisk til møderne, vil vi livestreame direkte fra Københavner-mødet. Du kan deltage i Zoom-udgaven af mødet d. 29. oktober kl.15-17 lige
her.
Tilmelding til de fysiske møder er obligatorisk pga. den nuværende sundhedssituation.

Vi glæder os til at se jer!

På vegne af JazzDanmarks sekretariat og bestyrelse

Eva Frost
Leder af JazzDanmark
Praktisk info

Åbent jazzmøde i København

Tid og sted: Torsdag den 29. oktober 2020, kl. 15-17, på H15, Slagtehusgade 15, København V.
Hold dig opdateret om arrangementet via dette Facebookevent.


Åbent jazzmøde i Aarhus
Tid og sted: Fredag den 6. november 2020, kl. 13-15, på Radar, Skovgaardsgade 3, Aarhus C
Hold dig opdateret om arrangementet via dette Facebookevent.


Tilmeld dig de fysiske møder i Aarhus eller København her.
Følg med i livestreaming af Københavner-mødet her.


Generel info vedr. Covid-19:
Møderne er kategoriseret som konferencer. Gæster vil fortrinsvis være siddende med ansigtet i samme retning. Ved stående aktivitet i rummet bæres mundbind. Der er plads til 70 gæster til mødet i København og 40 gæster til mødet i Aarhus. Til begge arrangementer er alle forholdsregler vedrørende Covid-19 taget højde for. Tilmelding er nødvendig og foregår efter først-til-mølle-princippet.
Program
  • Velkomst
    • Ved leder af JazzDanmarks sekretariat Eva Frost og bestyrelsesleder Jens Jepsen. Introduktion til dagens moderator, Lena Brostrøm.
       
  • JazzDanmarks forankring i jazzmiljøet og udpegninger til bestyrelsen
    • Læs mere og indhent uddybende materiale om emnet her.
       
  • Pause
    • Der vil blive serveret snacks og drikkevarer.
  • Covid-19 – jazz i en krisetid
    • Læs mere og indhent uddybende materiale om emnet her.